- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
249

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VI. Hos Hoveddigterne Mickiewicz, Slowacki og Krasinski to Grundmotiver: Udmaling af Grusomheder og Udsyngen af Forhaabninger. Hævnens Poesi hos de første Digtere, Kærlighedens Poesi hos Krasinski

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I dtryk fra Polen
249

sztgnski) - og atter og atter varieret en
Forherligelse af Bedrageri eller Overrumpling udøvet
mod Fjenden (Lambro, Kordjan). Lambro er Historien
om en Græker, der gør sig til Røver og Renegat,
for des sikrere at ramme tyrkiske Voldsmænd - en
Skikkelse uden Menneskelighed, hvortil Modellen neppe
er bleven fundet i Livet, men i Byrons østerlandske
Poesier. Kordjan er en Polak, overspændt og nervøs,
altfor fin og skrøbelig til det blodige Hverv, han
paatager sig, et Mordforsøg paa Kejser Nikolaj -
en Skikkelse, der skønt paavirket af Mickiewicz,
er udført paa Grundlag af Selviagttagelse. Dramet
som Digtet drejer sig om Hævntanken alene.

Imod denne Grundtanke er det, at Zygmunt Krasinski har
rettet sine betydningsfuldeste Værkers Sigte. Hans
Fødselsskæbne og hans Familieforhold havde bragt
ham til at uddrage en mindre enkelt Lære af de
menneskelige Lidelsers Skuespil.

Zygmunt Krasinski fødtes i 1812 i Paris af polske
Forældre, der tilhørte Højadelen. Hans Fader traadte
som ung Mand ind i Napoleons Hær, tjente sig op
til kejserlig Adjutant og førte efter Napoleons
Tronfrasigelse som General de polske Regimenter
tilbage. Han blev Senator, Wojewode, aabnede et stort
Hus for Videnskabsmænd og Kunstnere i Warszawa,
i hvilket den klassiske Aandsretning havde et af
sine Kasteller, og aabenbarede sig snart som en
af Alexanders og Nikolajs troeste Tjenere. Paa en
meget ufordelagtig Maade gjorde han sig bemærket,
da han i 1828 som Medlem af den Rigsret, der var
nedsat over de politiske Forbrydere i Polen, ganske
alene var for strenge Domme over de Sammensvorne. Saa
tapper han havde været paa Valpladsen, saa frygtsom,
saa let smigret og fristet viste han sig i Fredstid
overfor den russiske Regering.

Denne Faders høje offenlige Stilling - endnu i
1856 afløste han Paskiewicz som Statholder - blev
skæbnesvanger for Sønnens Liv, berøvede ham, der
trods Uenighed med Faderen følte sig bunden til ham
ved ubrydelig Pietet, al Frihed saavel i personlig
som i literær Optræden udadtil.

Kun 16 Aar gammel udstod han for Faderens Skyld en
Krænkelse, han aldrig kunde glemme. Da i Aaret 1829 en
af Polens almenyndede Personligheder, Retsformanden
Bielinski, blev begravet, indfandt efter Aftale
Studenterne ved Warszawa-Universi-tetet sig i Masse
til Højtideligheden og lod Forelæsningssalene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free