Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VI. Hos Hoveddigterne Mickiewicz, Slowacki og Krasinski to Grundmotiver: Udmaling af Grusomheder og Udsyngen af Forhaabninger. Hævnens Poesi hos de første Digtere, Kærlighedens Poesi hos Krasinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Indtryk
fra Polen
staa tomme. Faa Faderens Befaling maatte imidlertid
Zygmunt Krasinski gaa til Universitetet som ellers,
hvorfor hans Kammerater den næste Dag faldt over ham
og kastede ham ud. Optrinnet er skildret i Krasinskis
Det ufuldendte Digt:
Jeg ser den gamle Bygning, i hvis Sale tusind
Jævnaldrende sidder og Lærerne taler fra
Katedrene. Jeg ser Trappen, der vinder sig som en
Slange. Ikke sandt? jeg var en tapper lille Fyr, skønt
endnu ikke udvokset og ikke stærk. Jeg kom hjemmefra,
gik stolt forbi dem alle, vel vidende, at de hadede
mig, kun ikke hvorfor. De omringede og trængte mig
fra alle Sider og raabte: Junker! Junker!, som var
det en Skam, at jeg véd, hvor mine Forfædre ligger
begravne. Jeg greb om Jernrækværket, men de trak mig i
Hænderne, i Fødderne, i Kappen ... Da aabenbarede du
dig, min Genius, og sagde: «De jer uretfærdige. Vær
du mere end retfærdig, tilgiv dem og faa dem kær!»
Skæbnen havde indviet ham til at lide, og han saa ikke
i den Overlast, han havde udstaaet, en Opfordring
til at gaa ind paa den Rolle, som hans Landsmænds
Uretfærdighed og Magthavernes Fristelser lagde
tilrette for ham. Lige saa lidt kunde det med hans
fornemme og dæmpede Sindelag falde ham ind at gøre
sig yndet af Hoben ved et Brud med sin Fader. Han
tog baade som Yngling og Mand et overdrevent,
sønligt Hensyn til denne Fader, der som Overløber
var bedækket med russiske Æresbevisninger og polske
Forbandelser. For hans Skyld forblev han hele sit
Liv igennem som Digter navnløs, og Bevidstheden
om at have en Fader i den modsatte Lejr gjorde
ham det umuligt at forkynde et Hævn Budskab i
sine Poesier. Han vovede da at trodse en af sit
Folks Trossætninger og en Grundstemning i Datidens
Literatur, idet han forkyndte Hadets Afmagt for et
Folk, der var lidenskabeligt af Temperament, krigersk
af Drift og tilmed saa forpint og fortvivlet, at alle
Frembringelser af dets Indbildningskraft hidtil havde
været ikke blot mørke som en skybedækket Himmel,
men gennemkrydsede af Hævngerrighedens Lyn. Om de
andre Digteres Frembringelser gjaldt det, der siges
i Wallenrod: «Mord og Ildebrand, det er, hvad I
Waideloter [litauiske Sangere] holder af at synge on\
Os overlader I Æren og Dødskvalen. Fra Vuggen af snor
jer Sang sig som en Slange om Barnets Bryst og gyder
i hans Sjæl sin Gift: den vanvittige Attraa efter
Hæder og den vanvittige Kærlighed til Fædrelandet.»
Men ingen af dem havde en saadan Følelse af Ansvar
som Krasinski. Han led forfærdeligt, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
