Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VI. Hos Hoveddigterne Mickiewicz, Slowacki og Krasinski to Grundmotiver: Udmaling af Grusomheder og Udsyngen af Forhaabninger. Hævnens Poesi hos de første Digtere, Kærlighedens Poesi hos Krasinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Indtryk
fra Polen
han gjorde sig til Muhamedaner blot for i
tyrkisk Tjeneste at kunne komme Russerne bedre
tillivs. Saaledes tog Ingen senere Wielopolski det
ilde op, at han i et aabent Brev til Metternich efter
Myrderierne i Galizien prækede Folkets Opgaaen i
Rusland i det blotte Haab om at Overenskomst med den
mægtigste Fjende kunde skaffe Hævn over d"e to andre
Fjender, Østerrig og Prøjsen, som da en ny Attila
kunde knuse.
Krasinski ængstedes for denne Nationalfølelse, der
kun levede i Had, for denne Fædrelandskærlighed, der
vel var stærkere end Døden, men altid førte Døden i
Munden. Han skrev Irydion for at advare sit Folk.
I sidste Øjeblik strander Alt for Irydion paa de
kristne Bispers Mistillid til ham. Elsinoe fordrer
Heliogabal slaaet ihjel for at hævne hvad hun har
lidt ved at være hans Elskerinde; saa dræber hun sig
selv. Alexander Severus sejrer og bliver Kejser. Og
Irydion vil dø, da Masinissa - hans onde Aand,
Waideloten fra Wallenrod i større Stil, desuden paa en
Maade Antikens menneskevordne Afsky for det kristne
Væsen - bortfører ham gennem Rummet. I Afstand ser
han fra en Høj ved Kysten Rom ^visende sit Marmor
i Solen, som en Tiger viser sine hvide Tænder». Og
Angst griber ham for at Rom ikke vil gaa til Grunde,
som hans Moder har spaaet. Masinissa lærer ham da,
at Goterne vel vil nedtrampe Rom i Grus, men at de
Kristne da vil skabe et nyt Rom, der fører Nordens
Krigere i sit Ledebaand, og at Rom da for anden Gang
vil beherske alle Jordens Folk.
Krasinski vilde i et stort Eksempel vise sit Folk,
at den blotte Hævnsyge intet Varigt frembringer, og
at det blotte Had er ufrugtbart. Han vilde maaske
desuden, som Klaczko fint har bemærket, antyde
at Fjenden kan genvinde ny Livskraft, hvor det
mindst formodes, som Rom fandt Grundvolden for sin
anden Storhedstid i Kristendommen, den tyske Ordens
Efterfølgere en lignende Grundvold i Reformationen,
og som Rusland maaske vil finde den i Nutidens
Civilisation, der netop skulde synes en Trusel imod
Rusland.
Epilogen hensætter os til Pavemagtens Rom ved
1830 Tiden. Irydion vandrer med Masinissa over
det gamle Roms og midt iblandt den senere Storheds
Ruiner. Herskermagten er repræsenteret af et Par
Oldinge med Purpurkapper, som nogle Munke hilser og
kalder Kirkefyrster. De sætter sig i en Vogn med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
