Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VII. Hamletskikkelsen i Polen. Den radikalt anlagte Hamlettype hos Slowacki, den konservativt anlagte Hamlet hos Krasinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Indtryk
fra Polen
anden polsk Digter. Mickiewicz alene formaaede at
nærme sig til hine store Navne paa Digteraander,
der staar i Historien som sunde fremfor alle, langt
sundere end Byron, sundere endog end Shakespeare:
Homer og Goethe.
Det er ikke i Kraft af sin Sjæls Sundhed, at Krasinski
løfter sig op over sin Tidsalder og hører Fremtiden
til. Det er I Kraft af sin Sjæls Højhed og det
Storladne i Synsmaade og Tankegang. Hans Værker har
ikke Sundhedens Rødme men Farveiøshedens Renhed. Der
er en trodsig Selvstændighed i hans afsondrede
Stilling, et eget Fremsyn i hans Anelser om Faren
ved at ophidse Folket mod den polske Adel - disse
Anelser, som Slowacki overmodigt og haanende spottede
ham for, men som fik en tilsyneladende uimodsigelig
Retfærdiggørelse, da Bønderne i Galizien 1846 af
Metternichs Udsending Breindl lod sig udbetale 5
Gylden for hver levende og 10 for hver dræbt polsk
Adelsmand. Der er endelig et Dybsind i Den ugudelige
Komedie, hvis Genialitet overrasker, naar man mindes,
at den er forfattet af en Yngling paa 21 Aar.
Det er hverken ved Sundhed eller ved Selvstændighed,
at Slowackis Livsværk vil trodse Tiden. Han er
vel i religiøs Henseende mere frisindet, i politisk
Henseende mere forvoven end hans store Medbejlere, men
han er det bestandig lige saa meget af Modsigelseslyst
som af Overbevisning. Ingen er mere glimrende end
han. Han har den ægte polske Kærlighed til Farvepragt,
han for hvem det Guddommelige var Fjærbusken paa
Hjelmen. Men har han den polske Pragtkærlighed, saa
har han tillige fremfor nogen den alment slaviske
Efterligningsgave. Næsten ved ethvert af hans Værker
forstyrres man i Nydelsen ved Erindringen om et ganske
bestemt Forbillede.
Maaden, hvorpaa han tilegner sig Shakespeare^ er ufri;
hans Balladyna, en Blanding af Skærsommernatsdrømmen,
Kong Lear og Macbeth, i hvilken der findes dejlige
Enkeltheder, dybsindige Optrin, men i hvilken de
enkelte Elementer staar uharmonisk mod hverandre,
efterlader, tiltrods for visse Opfindelsers
Dristighed, et pinligt Helhedsindtryk. Sin Behandling
af Beatrice Cencfs Tragedie har han i Bund og Grund
fordærvet ved at erstatte Studiet af Menneskesjæle
med en romantisk Heksedans uden Ende, som kun er
en Udtværen af det i Macbeth med Mesterens Knaphed
behandlede Heksemotiv. Hans Cenci staar langt tilbage
for Shelleys saa meget tidligere, beundringsværdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
