Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VIII. Pan Tadeusz, Aarhundredets eneste fortællende Digtning. Mickiewicz og Rzewuski. Mickiewicz's Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
265
standes Regelrethed ved at lægge deres fortællende
Digte tilbage til den graa Oldtid.
I Heltedigtets Natur ligger det, at det giver et bredt
Kulturbillede med udførlig Skildring af et Folks hele
Levevis, dets Spise og Drikke, Klædedragt og Boliger,
Sæd og Skik. Hos Homer lever endnu alt dette. Den
homeriske Mand og Kvinde genfinder sig selv i sine
Omgivelser. Odysseus selv har tømret sig sin Seng,
Kvinderne selv har vævet deres Tøj, Kongedøtrene
selv kører det til Vask, Mændene selv opslaar deres
Telte eller bygger deres Hus. Intet af deres Eget
er dem fremmed, intet er som vore Dages Bohave eller
Stoffer Fabrik- og Maskin-frembringelser. Heltene har
tilkæmpet eller tilbyttet sig deres sjældne Vaaben,
af hvilke ethvert har sin Ejendommelighed.
Da nordiske Digtere af Rædsel for deres regelret
ordnede, fabriks- og maskinmæssige Samtid søgte
tilbage til Oldtiden, frembragte de fortællende Digte
som Hrolf Krake eller Frithiof, Bøger af et vist
Værd, men som ingen dybere Kulturinteresse frembyder,
idet de ikke har den svageste Lighed med den Tid, de
fremstiller. De eneste moderne Digtere, hvem det er
lykkedes at yde Noget, der har episk Præg, er Byron,
hvis Don Juan giver et Verdensbillede, skønt det
i sit Væsen er et skærende, glødende-sanseligt og
brændende harmfuldt Spottedigt, og før ham Goethe,
der i Herman og Dorothea i den fortællende Digtnings
gamle Kunstform gengav noget af det tyske Folks
simpleste og bedste Væsen. Typerne er her klare,
borgerligt-storstilede. Herman og Dorothea staar for
Læserens Øjne som den tyske Adam og Eva. Men selve
Fortællingens Grundlag er spinkelt: Familieliv i
en lille tysk By; Pastor og Apoteker; Hotelvært og
Værtinde; Forholdet mellem Forældre og en voksen Søn;
som Baggrund imidlertid: den franske Revolution, de
flygtende Udvandrere, der fra den venstre Rhinbred
bringer den forældreløse, hjemløse Pige med sig, hvem
Herman fører til sit Hjem og, sine Forældre. Her
er altsaa antydet Modsætningen mellem Omflakken
og Sniaastadshjemlighed, Omvæltning og stille
Spidsborgerlighed. Det Hele er mindre et Heltedigt
end en Familielivs-Idyl paa Heltedigtets Baggrund.
Polen har i Pan Tadeusz det eneste lykkede episke
Digt, vort Aarhundrede har frembragt, Mickiewicz’s
gode Stjerne vilde, at han denne Gang ikke skulde
gaa tilbage til den fjerne Fortid. Han forstod her
at finde Helte i sin egen Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
