Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VI. Eliten. Aandsaristokratiet i Polen og i Rusland. Det russiskes Grundinteresse moderne. Berøring med de officielle Krese. Ustadighed og Uberegnelighed. Familiedramer. Russiske Aristokrat-Typer. To Strømninger i russisk Aandsliv; Europæere og Slavofiler. Det russiske Tvangsvalg - VII. Følelser overfor Krigsudsigter. Attraa efter Nederlag. Den nærværende Tilstands Forhistorie. Hofkresene. Herzens og Katkófs sociale Indflydelse. Livegenskabets Ophævelse. Betydningen af det polske Oprørs Underkuelse. Principiel politisk og religiøs Reaktion. Terrorister og Attentater. Ydre og indre Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
375
den at lakere Regeringsformens Raahed og
Forvaltningens Barbari. Jo ædlere og heftigere han for
sit Land attraar Retfærdighedens, Menneskelighedens
og Frihedens Goder, des tydeligere bliver det
ham, at de kun kan opnaas, naar de i Aarhundreder
fremherskende nationale Tilbøjeligheder utrætteligt
og hensynsløst bekæmpes. Han føler Umuligheden af paa
en Gang at ville Fremskridt 03 Frisind og Styrkelse af
Nationalfølelsen i Rusland, Ikke blot. Fædrelanderiet,
men den i sin Kærne berettigede Nationalfølelse bliver
her med Nødvendighed reaktionær. Den frihedselskende
Fædrelandsven kan længe nok og lidenskabeligt nok
fordre Folkets Udvikling indenfra, han kan kun
i Kraft af de Synspunkter, Vesteuropas Dannelse
forskaffer ham, bedømme, hvad der i hans eget Land
bør fremmes og hæmmesT og hvor han end tager sit
Udgangspunkt, han ender, hvis han i første Linje
ønsker at se Menneskerettigheder og borgerlige
Rettigheder agtede i sit Land, at se store Følelser
og frugtbare Tanker udbredte og rodfæstede der,
stadigt med at vende tilbage til den mangelfulde
og i Rusland kun altfor tit karikerede vestlige
Kultur, som Særkirkernes Tilhængere forbander, og som
Slavofilernes Nationalparti afskyer og fordømmer. Thi
paa det Udviklingstrin, Rusland til Dato har
naaet, finder han sig ufejlbarligt stillet i dette
Tvangsvalg: enten national med Opofrelse af Friheds-
og Kulturfremskridts-Idealet, eller afgjort frisindet,
men da ogsaa uden Fodfæste paa russisk Grund og uden
den stærkeste Sammenhæng med Folkeaanden.
Man sporer dette Tvangsvalg hos alle Ruslands
betydeligste Mænd. Aander som Pusjkin, Gogol,
Dostojevski valgte afgjort i den førstnævnte Retning,
Aander som Alaxander Herzeh og Ivan Turgenjev I den
sidstnævnte.
VII
I Aaret 1887 havde i Rusland den fjendtlige Stemning
moo! det tyske Rige naaet sit Højdepunkt. Man
indbildte sig, at et forestaaende Sammenstød ikke var
fjernt, og den Fremmede fik jævnligt Udtalelser om en
tilkommende europæisk Krig at høre. I Reglen var disse
Udtalelser mistrøstige; ingensteds har man en saa
levende Fornemmelse af det uhyre Ruslands Svaghed som
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
