Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VII. Følelser overfor Krigsudsigter. Attraa efter Nederlag. Den nærværende Tilstands Forhistorie. Hofkresene. Herzens og Katkófs sociale Indflydelse. Livegenskabets Ophævelse. Betydningen af det polske Oprørs Underkuelse. Principiel politisk og religiøs Reaktion. Terrorister og Attentater. Ydre og indre Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Indtryk fra
Rusland
i Rusland selv. Men det for Rusland ubetinget
Betegnende var det næsten enstemmige Ønske om
Nederlag, Udlændingen. fik at høre saavel i det
nordlige som i det sydlige Rusland, og lige-meget om
det var Russere fra Østen eller Vesten, der førte
Ordet, hvis de blot var dygtige og frihedselskende
Mænd. Sikkert har jeg fra mere end halvtredsindstyve
hinanden ganske ubekendte Russere af de forskelligste
Samfundsklasser hørt dette Ønske om store afgørende
Nederlag under en forestaaende Krig udtale som efter
en fælles Overenskomst.
Der kan neppe tænkes et lærerigere Kendetegn paa
den Fortvivlelse over Landets nuværende Forhold,
hvori man er sunket. Man øjner ingen anden Mulighed
til Udfrielse af den raadende Elendighed end den,
som frembyder sig i den Svækkelse, en ulykkelig Krig
vilde paaføre det herskende System.
Det er ikke første Gang, at denne Stemning trives
i Rusland, og at tilsyneladende saa upatriotiske
Ønsker næres af Landets mest fædrelandssindede og
mest udviklede Mænd. Det var allerede Tilfældet paa
Krimkrigens Tid, og man mindes grant fra hine Dage af,
hvilke heldbringende Virkninger Nederlaget da førte
med sig,
Den forfærdelige Undertrykkelse, som i vore Dage
linder Sted, er ingenlunde af saa gammel Dato,
som det undertiden tros af dem, der mener, at
Rusland uden videre ligger og stadigt har ligget
langt tilbage for Europa. Den er et Tilbageslag
mod den korte men kraftige og mærkværdige Friheds-
og Frigørelses-Bevægelse i de første Tiaar af
Alexander II’s Regering. Overhovedet er i Rusland
Friheden det Gamle, Trældommen det forholdsvis
Ny. Den ældste russiske Lovbog (Pravda russkaja)
kender ikke til LegemsstrafFe; først i det 16de
Aarhundrede blev Livegenskabet indført, og Pskov,
den sidste frie Stad (som det gamle Novgorod en af en
Folkeforsamling i Aarhundreder regeret Republik) paa
Moskviterczaren Vassili’s grusomme Befaling berøvet
alle sine Forrettigheder, dens Indbyggere med Kvinder
og Børn bortførte til det indre Rusland «for der at
leve lykkeligt under Czarens Naade* og erstattede
med et frisk indført Menneskesæt. Først i det 18de
Aarhundrede mistede Provinsernes Stænderforsamlinger,
Zemstvo’erne, der i Middelalderen havde talt højt
og energisk, al Betydning, og først i det 19de
Aarhundrede dannede sig den Enevoldslære, paa hvilken
nu Herskermagten i Rusland hviler. Den er end ikke
af indenlandsk Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
