Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IX. Kunsten. Russisk Ejendommelighed og Tilegnelsesevne i Arkitektur og bildende Kunst. Bygningskunstens og den religiøse Billedkunsts Historie. Malerkunstens Udvikling fra Katharina til vore Dage; Brylof, Ivánof, Kramskoj og Rjepin. Skulpturen, Antokolski. Kunstindustrien. Slægtskab mellem Kunstens og Literaturens Udviklingsgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Indtryk fra
Rusland
og forbinder dem ved deres Yderender, saadan at de
danner formelige Mure. Man gør derfor Russerne Uret,
naar man uden-videre kalder deres Bygningskunst
byzantinsk, thi den byzantinske Arkitektur minder
i sine Former aldeles ikke om nogen forud-gaaende
Trækonstruktion. Først i det ellevte Aarhundrede
begynder Russerne at opføre Kirker efter byzantinske
Forbilleder; men selv dem udsmykker de med asiatiske
og slaviske Elementer.
De skythiske Gravhøje, som i det 19. Aarhundredes
Midte blev aabnede, har bragt for Dagen en Blanding af
rent græske og asiatisk slaviske Kunstgenstande. Mange
russiske Udsmykninger fra Oldtiden, der forestiller
Dyre- og Planteformer, røber ved selve disse Dyrs
og Planters Art, der ikke har været at finde i
Rusland, Paavirkning fra Østen, fra Persien, ja fra
Indien. Men den russiske Genfrembringelse, der er
uden al Paavirkning fra Byzants, har sin tydelige
Ejendommelighed.
Anderledes forholder det sig med den religiøse
Billedfremstilling, Gengivelsen af de hellige
Personligheder. Paa dette Omraade har Rusland været
og er Rusland forblevet rent byzantinsk. Det fjerner
sig paa dette Punkt i ingen Henseende fra det øvrige
græsk-katolske Østeuropa. Men hvad den religiøse
Bygningskunst angaar, da adskiller de ældste russiske
Kirker sig ved deres slanke Former og deres Stræben
i Højden tydeligt fra den ublandet byzantinske Stil
Ved Slutningen af det tolvte Aarhundrede var
allerede den russiske Kunst naaet saa vidt, at
den ikke stod tilbage for den i Vesteuropa eller
i Byzants. De russiske Kunsthaandværkere forstod
at bearbejde Metallerne med en saadan Færdighed,
at deres Ry naaede vidt omkring, og i Midten af det
trettende Aarhundrede finder franske Afsendinge dem
i tatarisk-mongolsk Tjeneste. Den hellige Ludvig af
Frankrig sendte fra Cypern et Gesandtskab til den
store Khan af Tatariet, hvis Tropper dengang havde
hærjet en stor Del af Rusland. Sendebuddene fandt en
russisk Bygmester og en fransk Guldsmed arbejdende
for ham. Og Du Plan Garpin, som i 1246 blev sendt
af Innocens IV til den store Khan Gajuk, og som har
beskrevet Tatarhoffets Pomp og Rigdom, fortæller om
en russisk Guldsmed, der var Khanens Yndling, og som
havde arbejdet ham en Trone af Elfenben, udsmykket
med Guld og Ædelstene og prydet med Basreliefer.
Det er ganske usandsynligt, at Tatarerne i den
lange Tid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
