Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevtsjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. — Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 Indtryk fra
Rusland
’(lensmands og Verdensborgers Sjæleliv, men af
Stoffernes nationale Ejendommelighed, som den
spejlede sig i en ægte Russers Sjæl. Gogol var et
umaadelig! kunstnerisk Talent, der to til tre Gange
hævede sig til Geni, men som hurtigt sank sammen,
fordi det var et Geni uden Livsanskuelse, som hverken
båres oppe af Dannelse eller Karakter.
Nikolaj Vasiljeuitsj Gogol (1809-1852) var af Fødsel
en Lillerusser og voksede som Barn op i Minderne om
det dristige og æventyrlige kosakkiske Rytterfolk i
Ukraine. Faderen, en forarmet Godsejer, besad ikke
ringe Fortæller- og Skuespiller-Evne, som Sønnen
arvede fra ham. Allerede som Dreng lagde han en
betydelig Iagttagelsesevne overfor menneskelige
Dumheder og Svagheder for Dagen.
I Petersborg forsøgte han sig uden Held som
Skuespiller, derpaa som Embedsmand, idet han ved
Beskyttelse af Pusjkin opnaaede en Stilling som
Universitetsprofessor i Historie. Han faldt paa
Grund af manglende Forkundskaber og ringe Dannelse
ganske igennem i dette Embede og opgav det for
Skribentvirksomheden.
Han optræder fra først af som Humorist, en stor og
sikker Humorist, der øver sit Talent paa Æmner af
ringe Omfang, hentede først fra det lille-russiske
Landliv, som han kendte saa nøje, dernæst fra
det lavere, fattigere, lystige, uordenlige
Petersborger-liv. Han blander i disse første
Noveller Virkelighedsgengivelse og frit Fantasteri
med hinanden. At han gaar ud fra Romantiken, røber
sig i Saadanne Noveller som Jord-Åandernes Konge,
En Vanvittigs Optegnelser eller Næsen. Denne sidste
Novelle, nærmest en Studie efter E. T. A. Hoffmann,
er den vildeste Capriccio over Temaet: en pludseligt
mistet og atter genvunden Næse, et genialt og
skemtefuldt Æventyr for store Børn, men uden al
dybere Mening. Den berømte Historie om Striden
mellem Ivan Ivånovitsj og Ivan Nikiforovftsj er en i
Tonen vel gennemført Humoreske over Alt fortærende
Smaalighedsaand og Indbildskhed i Lillerusland,
skrevet omtrent som Gottfried Keller senere skriver
sine Noveller om Schweizer-Lyd er og Laster.
Med den historiske Roman Taras Bulba, der i Rusland
nyder Anseelse som et Heltedigt i Prosa, betraadte
Gogol en ny Vej. Fortællingen skildrer Kosakverdenens
store Tid under Befrielseskam pene mod Polen. Men
tiltrods for Stilens Kraft og den Virkelighedssans,
hvormed dette Billede af en vild, til Grunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
