Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevtsjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. — Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Indtryk fra
Rusland
udkrævedes mere end fyrretyve Aar, for at det nordiske
Drama under Henrik Ibsen skulde hæve sig til denne
Højde; det tyske Drama har ikke naaet den endnu.
Det hedder sig, at det var Pusjkin, som gav Gogol
Ideen til hans Revisor. Hvis saa er, har han lige
saa megen Ære heraf, som af hvilketsomhelst fuldført
Arbejde af sine egne. Thi der gives neppe i den
moderne Literatur et eneste Drama, som kan maale
sig med dette i Vittighed. Men usandsynligt er det,
at Gogol her skylder Pusjkin stort. Thi en opmærksom
Be tragtning viser, at hans to store moderne Digtninge
Reuisoren og De døde Sjæle trods al den Forskellighed,
som Drama- og Romanform medfører, i det Væsenlige
er byggede ganske ens. I begge blottes Grundskaderne
hos et helt Samfunds forskellige Stænder og Typer ved
en Prøve, paa hvilken alle disse Mennesker sættes i
Forholdet til en enkelt Person, en temmelig almindelig
men fræk Patron, overfor hvem de staar som overfor en
Løndom, de ikke er sikre paa at have gennemtrængt. I
Dramet stiller denne Person ligefrem eller ad Omveje
ualmindelige Krav til dem, idet han af dem antages for
den af Regeringen udsendte overordnede Embedsmand,
der skal undersøge deres Forhold, og hvem de med
deres daarlige Samvittighed kommer i Møde med krummet
Ryg og fulde Hænder. I Romanen retter denne Person
et ualmindeligt Forslag til dem, idet han foreslaar
dem en Handel af uhørt Beskaffenhed: Afhændelsen af
deres døde Sjæle; men i begge Tilfælde tvinger han
dem til at afsløre deres sande Karakter og aabenbare
dens svageste Sider.
Intetsteds i den komiske Literatur findes mig
bekendt en kraftigere komisk Slutningsvirkning,
end hvor man lige har fattet sig efter Khlestakovs
Forsvinden med alle de Sportler, han har vundet,
og Minderne om al den Kvindegunst, han har nydt,
da den virkelige Tilsynsmands Ankomst meldes, og man
føler en Dommedag bryde ind over Synderne, som lige
har frikøbt sig paa urette Sted.
Som bekendt havde Regeringen længe Betænkeligheder ved
at tilstede Revisorens Opførelse. Endelig gav Nikolaj
Tilladelsen og faldt ved den første Forestilling
af Stykket i en saadan Latter, at han lod Digteren
kalde til sig i sin Loge og sagde til ham: ^Saadan
som i Aften har jeg aldrig leet.» - «Jeg havde egenlig
tilsigtet en anden Virkning* var Gogols mandige Svar.
Og dog begreb han ikke selv sit Lystspils Rækkevidde;
det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
