Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevtsjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. — Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
475
var fremgaaet af en satirisk Genialitet, ikke af en
Overbevisning. Med sin mangelfulde Dannelse var han
russisk Fædrelandsven i den Forstand, at efter lians
Grundopfattelse var alle russiske Indretninger
og Ejendommeligheder: Enevælde, Embedsvælde,
Nedtvin-gelse af den Enkeltes Selvstændighed og
fremfor Alt græsk Rettroenhed af det Gode. Da han
med Aarene blev tungsindig, forekom hans satiriske
Hovedværker ham syndige, fædrelandsfor-ræderske,
og han angrede dem bittert. 1846 overraskede han
den russiske Læseverden ved Udgivelsen af sin
Udvalgte Brevveksling, i hvilken han erklærede
den vesteuropæiske Civilisation Krig, forherligede
Bagstræv og Oplysningshad, ja leverede et Forsvar
for Livegenskabet.
Han skrev i denne Sindstilstand for at gøre Bod
for første Del af Døde Sjæle en ulæselig anden Del
med lutter dydige Personer. Han gik op i teologiske
Grublerier. Forgæves sendte hans Venner ham ud at
rejse for at helbrede ham fra hans Forestillinger
om det hedenske Vesteuropas Forfald. Han rejste fra
Petersborg til Wiesbaden, fra Wiesbaden til Paris og
Rom, og foretog en Pilgrimsfart fra Rom til Jerusalem
og tilbage. Revolutionen 1848 gjorde ham endelig til
en ubetinget Tilhænger af Kejser Nikolaj’s Styremaade
og bragte ham til den højeste Grad af græskkirkelig
Troesiver. Fire Aar efter fandtes han en Vinterdag i
Moskva, sultet ihjel foran de Helgenbilleder, foran
hvilke han plejede at ligge dagvis i stille Bøn.*)
Man agter lidet paa, at en Mand som Gogol var
Lillerusser. Det beror paa, at hans Fader, saasnart
Sønnen røbede digteriske Anlæg, gav ham det bestemte
Raad kun at skrive paa Storrussisk, og paa at Gogol
fulgte Raadet. Næsten alle de i Lillerusland fødte
Forfattere har overfor den Ringeagt, med hvilken
deres Sprog blev behandlet som et Bondesprog, godt
for Menigmand, i hvilket man kun kunde henvende sig
til en Læsekres af Skolelærere og Poper, skrevet i et
af de store Nabosprog Russisk eller Polsk. Saaledes
har Lillerusserne Padura, Czaikovski, Groza kun i
Begyndelsen skrevet paaa deres Moders-maal, senere
paa Polsk. Det Samme gælder endog om Bohdan
*) Prosper Mérimée har udgivet en mesterlig
Oversættelse af Revisoren. Døde Sjæle findes I
Reclams Universalbibliotek. To Bind Noveller paa
Tysk i Collection Spemann. Kappen, i Marmier’s:
Au bord de la
Néva.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
