Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevtsjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. — Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 Indtryk fra
Rusland
Zaleski.*) Thi hvor meget end det polske Sprog
tilsidesattes og undertryktes, kom den Undertrykkelse,
hvorunder det led, dog ikke den lig, som øvedes
mod det lillerussiske’ Tungemaal, mod hvilket man
efterhaanden endog har svunget sig op til en sand
Udryddelseskrig.
Ingen enkelt Personlighed er bleven ramt haardere
i denne Krig end den største Digter, som det
lillerussiske Folk nogensinde har frembragt,
Gogols Samtidige Taras Grigorovitsj Sjevtsjenko
(1814-1861). Medens de øvrige Digtere i lillerossisk
Sprog ganske har bygget paa Ukraines Folkevise,
optaget den i sig og ført den videre ved at tilføre
den ejendommelig Personlighed, europæisk Dannelse
og kunstnerisk Komposition, har Sjevtsjenko-alene,
skønt ogsaa han er Folkedigter fremfor nogen, hævet
sig højt over den lillerussiske Literaturs hidtidige
Jævnhøjde.
Sjevtsjenko fødtes i en Landsby i Guvernementet
Kiev som Søn af en livegen Bonde, der tilhørte en
raa tysk Godsejer Engelhard. Otte Aar gammel var
han moderløs og fik en Stedmoder, der pinte ham;
elleve Aar gammel mistede han sin Fader. Han sattes i
Skole hos Kirkesangeren, en fordrukken Slubbert^ der
pryglede, ja mishandiede Barnet af Frygt for, at det
med sine hurtige Fremskridt snart vilde overstraale
ham i Kundskab og berøve ham Brødet. Drengen løb bort,
flakkede nogen Tid hjemløs om og kom saa anden Gang
i Lære, denne Gang hos en Kirketjener, der malte
Helgenbilleder, for at lære ham Kunsten af. Atter
denne pryglede ham saa umenneskeligt, at han undløb og
tog en Plads som Svinehyrde i Landsbyen, hvor "han var
født. Her blev hans Herre opmærksom paa den mærkelige
Svinedreng, der kunde læse og tegne, og tog ham i sin
personlige Tjeneste som Støvlepudser og Piberenser. Da
han grebes. i med et stjaalet Blyant at kopiere
Billederne i Forværelset paa stjaalet Papir, lod
Hr. Engelhard ham give Knut; Sligt sømmede sig mindst
for en Livegen. Da det imidlertid fra flere Sider blev
forsikret, at Drengen havde Talent; sendte han ham i
Haab om at faa sine udlagte Penge rigeligt erstattede
engang i Tiden, til en Malermester i Petersborg. Her
begyndte Sjevtsjenko paa egen Haand at tegne, vandt
en Kunstners Deltagelse, og denne anbefalte ham til
Sjukovski, der redebon og menneskekærlig
*) Se ovenfor S. 216.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
