Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevtsjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. — Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
477
som altid tog den unge Mands Sag i sin Haand. Det
gjaldt først om at købe ham fri. Hr. Engelhard
fordrede 2500 Rubler for denne Sjæl. Sjukovski lod
da sit Portræt, som den tidligere nævnte Hofmaler
Brylof var ifærd med at male, offenligt bortlodde
og fik Summen ind. 1838 begyndte den Frigivne sine
Studier ved Akademiet og forlod det 1844 som udlært
for at begive sig til Lillerusland og der søge sig
Æmner til Billeder og Digtninge.
Thi han havde imidlertid begyndt at skrive Vers. 1840
allerede udgav han sin første Digtsamling Kobsar
(Sangeren) lyriske Tendensdigte, som med dyb
Nationalfølelse dvæler ved det lillerussiske
Folks heroiske Minder, dets Lidelser i Datiden og
Forhaabninger for Fremtiden. I sin Angst for Alt,
hvad der kunde virke opløsende paa Rigets Ensartethed
unddrog Regeringen for ’denne Digtsamlings Skyld
Sjevtsjenko al offenlig Understøttelse og stillede
ham under Politiets Opsigt. Aaret efter udgav han
sit største Arbejde, det lillerussiske Heltedigt
Hajda-makerne, senere i Almanakker forskellige mindre
Poesier, l et Digt betitlet Kaukasus besang han en
ulykkelig Ven af sig, Grev Balmén, der paa Grund
af sit Frisind var bleven sendt som menig Soldat
til den kaukasiske Hær. For denne Uforsigtighed
blev Sjevtsjenko trods sit Ry i Aaret 1847 dømt til
Piskning og maatte efter at have udstaaet Straffen
gaa som simpel Soldat til Orenburg. Det blev ham
samtidigt paa det Strengeste forbudt at skrive.
Først forblev han nogen Tid i Orenburg selv, derefter
i Fæstningen Orsk, saa deltog han i et Togt ved
Aralsøen, endelig blev han 1850 forsat til Fortet
Nev-Petrovsk ved den asiatiske Bred af den kaspiske
Sø.
Allerede i Orenburg havde han fulgt sin uimodstaaelige
Trang til paany at skrive. Friheds- og Hævndigte i
det lillerussiske Sprog, der stammede fra hans Pen,
fordeltes i Tusinder af Afskrifter i Ukraine og blev
under Oprørstiden 1848 trykte i Galizien. Anden
Gang blev han pisket til Straf. Det knækkede ham
ikke. Men i Nev-Pretovsk, hvorhen han tilsidt blev
ført, hvor Garnisonen bestod af det laveste Udskud,
medens Tjenesten var den strengest tænkelige, og
hvor der hverken fandtes et menneskeligt Væsen, til
hvem Digteren kunde meddele sig: eller blot en Bog,
en Avis, sygnede han hen og sløvedes langsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
