Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Rauha ved Imatra - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rauha ved Imatra
557
Med Lilly og Tilly gik hun nedad Vejen langs Imatra
Faldet. Vi maatte Alle dele vor Opmærksomhed ligeligt
mellem hende og det.
Første Gang saa jeg vist Imatra-Faldet nævnet i den
stakkels Charlotte Stieglitz’s Optegnelser. Ogsaa
her har hun, Ansigt til Ansigt med det sjældne
Naturskuespil, forsøgt at opflamme sin sølle, sløve
Mands Ærgerrighed og Indbildningskraft.
Imatra-Faldet styrter ikke brat og lodret ned som
saa mange andre svenske og norske og schweiziske
Vandfald. Øverst oppe og nederst nede er der
skønnest. Fra den spinkle Bro, der er kastet
derover, ser man opad, saa langt Øjet naaer,
Strømmens mørkeblaa, dybtblaa Bølger "med deres
Kraver af Skum glitre i Solen. Dejligt virker denne
Farvesammenstilling af Mørkeblaat og Snehvidt. Men
hvor Strømmen har gravet sit Leje smallere og
dybere mellem de to lodrette Klippesider, under
Broen og nedefter, der viger den blaa Farve for den
grønligt gulige, og med en Helvedes Larm skummende og
sprøjtende som en Malstrøm af Sæbevand styrter Vandene
sig hvirvlende i Dybet, koger og suser, stiger atter
i Vejret, stænker hvislende deres Skumkammes Masser
for alle Vinde. Denne Brusen er bedøvende; Vandenes
Korsang er trættende i sin Enstonighed. Og hvortil al
denne Støj, denne Rasen og Fraaden - megen Larm for
ingen Ting. Fire, fem Hundrede Skridt længere nede
glider Strømmen allerede paany langt mere stilfærdigt,
dernede viser sig paany det skønne Syn af mørkeblaa
Søer med snehvide Skumbræmmer, og snart lægger Vandene
sig helt til Ro og lader sig befare. Ufrugtbar var al
denne Helvedes Støj mellem Jord og Himmel, førte til
Intet og betydede Ingenting. Hvortil da alle disse
Ophævelser! alle disse Nedstyrtninger! alt dette,
som skal forestille Ungdom og mægtig Vilje! - Skum
paa Vand, Skum paa Vand!
Men en Barnestemme ler under mit Vindue. Det er Mucha
med sine ældre Søstre. Hun bor ikke i Hotellet, har
sin egen Villa, men des interessantere for hende er
Hotellet, især paa Grund af de Strikkestiger, som
er befæstede til vore Vinduer og som ligger under
Bordene hos os, der bor paa den meget høje første
Sal. Thi Hotellet er helt af Træ, og Strikkestigerne
er bestemte til vor Frelse under Ildsvaade. De er
ikke saa romantiske som de Silkestiger, ad hvilke
man i Sydeuropa fordom steg op til sin Dames Balkon,
men mere bekvemme, og det har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
