Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - II. Sangenes Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangenes Sang
401
Leonhard Hug (1813) godtgør, at Hyrdinden betyder de
ti Stammers Kongerige, der gerne vil hengive sig til
Kong Hiskia. -. L. Noack (1869) ser i Heltinden Byen
Samaria, der nylig erobret af Assyrerne vil afryste
Freramedaaget og indgaa Forbund med en æthiopisk
Konge, der har sin Residens paa Libanon. - G. Kaiser
(1825) ser i Digtet en Art Epos, der behandler
Forholdet mellem Jerubabel, Esras og Nehemias. -
Stellwagen (1860) fortolker saaledes: Salomo vandrer,
ked af Regeringen, om i sine Haver uden at bekymre sig
om Statssager. En Deputation af Landboere beder ham
optage sin Kongegerning paany. Trontale: lian siger,
at han elsker de simple Folk, trykker de Udsendtes
Hænder, indbyder dem til Middag («Spiser og drikker,
mine Venner!»), og Deputationen lover til Gengæld,
at Bønderne regelmæssigt skal betale deres Skatter
(«De tusind Sjekel er dine, Salomo!*).
Det var alligevel den tyske Videnskab, som fordrev
den mystiske Udtydning. Man blev efterhaanden klar
over, at Digtet ikke drejede sig om andet, end hvad
det selv udtrykkeligt sagde.
Dermed var imidlertid ingenlunde Enighed om
Digtets Tydning tilvejebragt. Herder og efter ham
Daurner har i Sangenes Sang kun villet se en Samling
lyriske Digte uden Enhed og Sammenhæng; men Herders
Saratidige grublede over Digtet som et Hele. Hidtil
var man troskyldigt gaaet ud fra Overskriftens «Af
Salomo* som historisk Sandhed, og i Lid til Salomos
Forfatterskab var det, at man deri saa Skildringen
af et Elskovsforhold mellem Salomo og Pigen fra
Sulem. I 1771 hævdede en Præst ved Navn L F. Jacobi
første Gang, at Sulamits Elskede ikke var Salomo, men
hendes Hyrde, og forsøgte at paavise hendes Modstand
mod Kongen og hendes Triumf over Forførelserne i hans
Harem. Mange har sluttet sig til denne Opfattelse,
der dog paa ingen Maade finder tilstrækkelig Støtte
i Teksten. Andre har forstaaet Digtet saaledes, at
hun vel hengiver sig til Kongen, men Hyrdens Billede
vender tilbage i hendes Drømme. Nogle tror at finde en
fjendtlig Stemning mod Kongemagten deri, andre mener,
at Digtet er opført ved Hoffet.
Naar Nogle imidlertid antager, at Digtet oprindeligt
er skrevet til en Bryllupsfest, mens Andre med Rette
hævder, at der ikke er skildret ægteskabelige Følelser
deri, saa betyder denne Modsigelse intet. Man kunde
meget vel ved Bryllupper synge Elskovssange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
