Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Begrebet: den tragiske
Skæbne
i sit Væsen den samme, hyppigt lige den modsatte
Skikkelse, al En bliver uskyldig ved Skæbnen. Romeo
og Julie er hvad dette Punkt angaar, trods
al sin Romantik, aandsbeslægtet med den antike
Tragedie. Omvendt staar Meget i den antike Tragedie
i denne Henseende den moderne nær. Saaledes det
Sted i Æs-chylos’s Agamemnon, hvor Klytemnestra
efter at have dræbt sin Gemal, skyder sig bag ved
Slægtens Dæmon. Her maa denne Dæmon ses som den
Skylden formildende, ikke, saaledes som i Ånligone,
opfattes som den, der skærper Skylden.
Hauch (Om den almindelige dramatiske Patos) siger,
at i den antike Tragedie er Skæbnen (Guddommen selv)
medskyldig i Menneskets Forbrydelse, «hvilket aldeles
strider mod den kristelige Betragtningsmaade*. Dette
er ganske rigtigt; men den nyere Tragedie er i sit
Væsen ligesaa lidet kristelig som den gamle, og det
forholder sig her som hist med Skæbnen. Man kan se
det i et saa moderne Værk som Henrik Hertz’s Ninon:
Pateren
- Med Skriftens Ord Har jeg desværre lidet Haab at
gøre Et Indtryk paa Dem. Men saa frygt den Guddom
Som hine Gamle, dem jeg véd De ærer, Har havt en
hellig Sky for: Nemesis, Der tidligt eller sent staar
paa vor Tærskel.
Ninon
Ja Nemesis! den Tanke har forfulgt mig Ved hele denne
Fest. Jeg var i Angst for At se den strenge Guddom
træde Fra Masketoget, fra hvert Træ, hver Busk.
. ***« t* «* .*«.
Hvo kommer der? min Gud!
Hin Sværm med Fakler gennemisner mig
Som om det var Erinnyernes Skare.
Er det et Vink fra dem? at Nemesis,
Sig nærmer til min Tærskel! Ja jeg véd det
Mod denne frygtelige Magt kan Ingen
Forsvare sig. Den lurer paa vor Handling,
Paa vore Tankers hemmelige Spind
Og paa den Svaghed, Hjertet tror sig tilladt.
Hvad var Oedipus’ Brøde? osv.
Forskellen mellem den antike og den moderne Tragedie
er kun den, at som oftest hos Oldtidens Digtere den
Uskyldige ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
