Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Indledning til den
rationelle Etik
stilles; de maatte gennemtrænge hverandre paa ethvert
Punkt. Det burde været vist, hvorledes det Subjektive
er det Objektive, at begge er det Religiøse,
begge det Eksistentielle, det Eksistentielle det
Teoretiske osv., indtil det hele Kresløb var sat
i Virksomhed. Saa kunde Forfatteren med frelst
Samvittighed have gjort sine Sondringer. Nu stritter
Formerne uden indre Sammenhæng, uden al Dialektik
udvortes ud fra hinanden, og dog er Forfatterens
Standpunkt det dialektiske, saa dialektisk, at han
endog, hvad Kierkegaard vilde undres ved, lader selve
Grænsen mellem det Rationelle og Antirationelle være
af dialektisk Natur.
Et Spørgsmaal paatrænger sig til Slutning, et meget
vigtigt, nemlig dette: Har Forfatteren selv noget
Standpunkt? Fordi han f. Eks. fremstiller Feuerbach
som en rationel-ateistisk Etiker, der ingen Etik har,
deraf følger naturligvis ikke, at Forfatteren er en
saadan. Og fordi R. Nielsen fremstilles som den, der
giver en religiøs og rationel Etik, kan man dog ikke
forudsætte som Forfatterens Antagelse, at en saadan
har Gyldighed.
Hvad der skulde vise dette, mangler, nemlig en Kritik
af Nielsens Anskuelse. Den mærkelige Kendsgerning
finder nemlig Sted, at da Forfatteren kommer til
de Punkter, der som de afgørende i højeste Grad
krævede en Kritik, saa lukker han meget. beskeden
sin kritiske Kniv, den han i det Foregaaende saa
kraftigt og tappert har brugt. Professor Nielsen er
uden Sammenligning den betydeligste Repræsentant i
den hele sidste Klasse, og Forfatteren lader ham
spille en forunderlig Rolle. Han er Repræsentant
for en særegen Form, men som saadan er han
Repræsentant for Repræsentanter for andre Former,
der ingen særegen Stemme har faaet, f. Ex. for den
rationel-religiøse. Fremdeles er han en Kritik over
det Hele og altsaa ogsaa over sig selv, og endelig
er han Hovedrepræsentant for Etiken, uagtet han ingen
Etik har skrevet.
Hvad vilde man sige, hvis en Kunstdommer holdt
Foredrag om en figurrig Gruppe af Billedhuggerkunst,
og efterat have givet Bedømmelsen af de mindre
.betydelige Figurer, forsvandt, naar han skulde
bedømme Hovedfiguren, der kastede det egenlige
Lys over det Hele? Kunde han undskylde sig med,
at Hovedfiguren maatte tale for sig selv, og at han
ikke vilde sige Andet, end hvad Hovedfiguren tydelig
sagde? Nej, saa kunde han spare sig hele Foredraget;
ti skal hans Tilhørere kunne bedømme Hovedfiguren,
saa kan de ogsaa bedømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
