Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
83
Troen i ren Almindelighed, saa Viljesidealet og
Karakterprincipet bort? Saa lidt som det er mig, der
anbefaler den Kur, at amputere Hovedet for at frelse
Livet, saaiidet ønsker jeg nogen anden Lemlæstelse
af det Menneskelige, hvorved intet Andet op-naas end
at Feberen - paa Holbergsk - forlader den Syge. Hvad
Andet har vel jeg i mine Bladartikler forsøgt at
godtgøre, end at to absolut uensartede Principers
Forening i samme Bevidsthed er umulig? Hvor staar det
skrevet, at den, der opgiver den positive Religion,
opløser det Religiøse selv i det Videnskabelige? En
saadan Personlighed som den amerikanske Præst
Theodor Parker er Vidnesbyrd nok om denne Paastands
Løshed. Og hvordan vil man vel overbevise om,
at den, der bryder med Rettroenheden, svigter
Viljesidealet, at den, der vil bevare Karakterens
Enhed i det teoretiske og i det praktiske Liv, at
han bortkaster Karakterprincipet? Hvordan vil man
godtgøre, at det er paa denne Side Karakterløsheden,
paa hin derimod, at Fastheden findes? Den ny Lære maa
her, som saa tidt, henvise til Livet og hvad Livet
lærer. Hvad lærer da Livet, hvad Svar giver det? Ja
her, som bestandig, er Vanskeligheden den, at Livet
lærer Enhver noget Forskelligt. Men kan der fra den
ny Læres Side vel indvendes Noget, naar En for sin
Del erklærer, at de sandeste Karakterer, den reneste
Vilje har han fundet paa den Side, hvor efter Læren
de ^intellektuelle Amfibier* skulde opholde sig, men
derimod de strømmende, de i intellektuel Begejstring
vibrerende Aander der, hvor efter Læren Karakterens
Fasthed netop skulde findes. Af egen Drift vilde
vel Ingen bruge en saa svag, saa fruentimmeragtig
Bevisgrund, men jeg ser ikke rettere, end at Professor
Nielsen selv er den, som har hjemlet Brugen.
Der forekommer i Aandens Verden hyppigt Særsyn af saa
afgørende Betydning, at de har Krav paa vor Interesse,
ligegyldigt om de opdukker i nok saa stor en Afstand
fra os eller midt i vort eget Fædreland; der gives
andre som vi ingen Opmærksomhed vilde skænke, hvis de
var opstaaede i Kina eller i Amerika eller i Tyskland,
men som vi føler os forpligtede til at anerkende eller
bestride, ene og alene fordi deres Nærhed i Tid og Rum
udruster dem med en Magt, som deres indre Værd aldrig
i og for sig vilde forlene dem. Professor Nielsens
Lære om Forholdet mellem Religion og Videnskab hører
til den sidste Klasse. Grunden til, at vi Danske bør
agte paa den, er den,
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
