- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
84

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84 Dualismen i vor iweste
Filosofi

at den er dansk. Dog, hvad siger jeg, dansk! er denne
unaturlige, med sig selv splidagtige Lære dansk? Den
er det kun i Ordets bogstavelige Forstand; i dybere
og sandere Mening dansk er den rigtignok meget langt
fra at kunne kaldes, saalænge man hævder den danske
Tænkning Sundhedens og Klarhedens Egenskaber, saalænge
man er enig om, at den danske Tankegang vel ikke er
mørkeræd som saa tidt den franske, men endnu mindre
dunkel som saa hyppigt den tyske og allermindst
er lyssky eller lovløs. Den er da blot dansk i
Henseende til sin Oprindelse og forsaavidt som dens
Tilblivelse kun er begribelig ud fra givne historiske
Forudsætninger paa dansk Grund. Man har beraabt sig
paa dette Forhold til Fortiden for at hævde den
nye Læres Nødvendighed, for at fremstille enhver
Indsigelse imod den som et afmægtigt Forsøg paa at
holde Tidens eget vældige Hjul tilbage; men man har,
sysselsat, som man var, med at føle Verdenshistoriens
Puls, glemt, at Spørgsmaalet her ikke er, om Læren
er fattelig som et naturligt Foster af en tidligere
Tilstand eller forklarlig som Undflyen af en dobbelt
Ild: men ona den er fyldestgørende, om den er sand,
om den Bram, hvormed den af Tilhængere forkyndes,
paa nogen Maade har Retsgrund, og man har ikke
betænkt, at enhver eklektisk Lære med samme Lethed
kan godtgøre sin ægte Afstamning og sin Arveret til
Sandhedens Trone.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free