- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
166

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166 Den franske Æstetik i
vore Dage

Literatur og Kunst kan dernæst betragtes rent
psykologisk. Istedenfor at se Kunstværkerne som
Slægtens Frembringelser og Kunstneren som Slægtens
.Organ, kan man med Forbigaaelse af de historiske
Forhold studere den enkelte Kunstner som Menneske,
Talent, Geni, og hans Frembringelser udelukkende
i Kraft af den Interesse, der fører os til Værket
for gennem det at fatte Mesteren, hvis Gerning det
er. Medens den historiske Betragtning kun tager Hensyn
til det i Kunstnerens Virksomhed for hans Kunst eller
hans Land Betydningsfulde, der bringer Historien
et Skridt videre frem, men derimod ikke bekymrer
sig om hans middelmaadige eller ufrugtbare Værker,
vrager den psykologiske Forsker Intet og ser paa Alt
med lige Interesse, fordi han tit netop gennem det
mindre fuldkomne Arbejde faar et Indblik i Kunstnerens
Sjæl, i hans Tankers og Forestillingers Værksted og,
hvor Kræfterne har glippet, opdager ikke blot Evnernes
Svigten, som er uskøn og mishager Indbildningskraften,
men deres Grænse, som er klar, og som ved sin
Tydelighed behager Forstanden. Sjælegranskeren har
intet imod Kunstnerens Fejl, ti de er Børn af hans
Fortrin og i Familie med hans Dyder; Forskeren sigter
og maaler og vejer ogsaa den Evne, som han finder for
let, idet han derigennem haaber at opdage en anden,
som har Overvægten.

Han nøjes da ikke med en almindelig Fremstilling af
Kunstnerens Anlæg og Færdigheder. Dennes Værker er jo
ikke frembragte paa én Gang; de udviser Forvandlinger
hos deres Ophav; det ene belyser det andet, forstaas
gennem det andet, og Kunstneren selv forstaas kun
gennem Summen af sine Værker og Ordenen, hvori han har
bragt dem til Verden. Saaledes bliver den historiske
Opfattelse i mindre Stil et Led i den sjælekyndige
Forstaaen.

Denne psykologiske Fremgangsmaade i Kritiken er
virkeliggjort af Sainte-Beuve; man kan studere den
hos ham. Han begyndte at anvende den, efter i sin
Ungdom at have forberedt sig til denne Gerning som
Romanforfatter og Digter; han har som saadan været
i Stand til naturligt og ved første Blik at opdage
Følelsernes Arter, Grader og Forbindelser. Finfølelse,
Lærdom, Videbegæriighedens Nydelseslyst og grundig
Menneskekundskab har meddelt ham en udsøgt Takt. Han
glider rundt orn sin Genstand, iagttager en Stilling,
en Bevægelse, et skiftende Udtryk; han vender paany
tilbage til hvad han har fortalt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free