Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
171
talt samme Sprog. De har kun været store ved denne
Overensstemmelse med deres Omgivelser, kun været
mulige ved denne Overensstemmelse med den store
Helhed. Hvor vi saa i Kunsthistorien ser hen, finder
vi denne Opfattelse, s.om den foregaaende, bekræftet
af Erfaringen.
Vi kan da opstille den Regel, at til Forstaaelse af et
Kunstværk, en Kunstner, en Gruppe af Kunstnere er det
nødvendigt, at man med Nøjagtighed forestiller sig den
almindelige aandelige og sædelige Tilstand i Tiden,
de tilhørte; dér findes den sidste For-klaringsgrund;
dér ligger den oprindelige Aarsag, som bestemmer
det Øvrige. Denne Sandhed bekræftes ved Erfaringen,
som viser, at Kunstnerne opstaar og forsvinder paa
samme Tid som visse Aands- og Kulturtilstande, til
hvilke de er knyttede, ligesom Duggen er knyttet til
Luftens Forandringer og Tilstande. Som der gives
en udvortes Temperatur, der ved sine Omvekslinger
bestemmer Fremkomsten af denne eller hin Art Planter,
saaledes gives der en aandelig Temperatur, der ved
sine Forandringer bestemmer denne eller hin Kunstarts
Opstaaen.
Menneskeaandens Frembringelser forstaas da som
Naturens kun igennem Omgivelserne. Sæt nu, at
vi ad Erfaringens Vej forsøger og naaer til at
bestemme de forskellige Aandstilstande, der har
hidført f. Eks. det italienske Maleris Oprindelse,
Udvikling, Blomstring, Forskelligheder og Forfald;
sæt, samme Undersøgelse lykkes med Hensyn til de andre
Aarhundreder og de andre Lande for de forskellige
Kunstarters Vedkommende; sæt, man i Kraft af alle
disse Opdagelser opnaar at bestemme enhver Kunstarts
Natur og Livsbetingelser, saa har vi en fuldstændig
Forklaring af Kunsten i Almindelighed, det vil sige,
en Kunst-filosofi, en Æstetik, kun at den bliver
historisk og ikke dogmatisk. Den fordums Æstetik
gav først en Begrebsbestemmelse af det Skønne og
sagde f. Eks., at Skønheden er Udtryk for Sandhed
eller for det sædelige Ideal, for Guddommen eller
for de menneskelige Lidenskaber, og ud fra denne
Regel ligesom ud fra et Lovsted frikendte, fældede,
opmuntrede og vejledede den.
Hvad Regler angaar, siger Taine, gives der kun to,
den første raader til at fødes med Geni, det er
Kunstnerens Forældres Sag, dertil kan Kunstfilosofen
intet; den anden raader til at være meget flittig
for at have sin Kunst tilgavns i sin Magt, det er
Kunstnerens egen Sag, dertil kan Kunstfilosofen
ligesaa lidt. Han raader da ikke til at ringeagte én
Retning i Kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
