Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 ’
Skuespilkritik.
trin for den parisiske, og det vilde være en
Fornærmelse mod Phister at sammenligne hans Scapin
med Goquelins.
Ved En Caprice falder Sammenligningen desværre paa
alle Punkter ud til Skade for os. Man maatte vente,
at Hr. Hultmann vilde erstatte det Ungdommelige og
Hjertelige, som Hr. V. "Wiehe meddelte Chavignys
Rolle, ved den utvungne Anstand, der ellers er
ham egen. Men det var netop denne, som ganske
fattedes. Hr. de Chavigny har Ret, han har ikke mere
sin «gamle Figur», som det hedder i Oversæftelsen,
eller, som Originalen mere betegnende udtrykker
det, sin «Regimentsholdningn Man ser ikke, at
Greven har været Officer. En Blaserthed, som den,
der er udbredt over Bressant som Chavigny, er ikke
Idealet; men hellere den, end den naive Gemytlighed,
hvormed Mussets fuldendte Verdensmand paa vor Scene
udfolder sit sammensluttede Væsen. Hans Ironi, hans
Kulde er smeltet bort; her er altfor megen Stigen og
Dalen af Betoningen, altfor mange og altfor heftige
Haandbevægelser; her mangler Ro. Et enkelt Eksempel:
I det Øjeblik, da Chavigny i egen Indbildning gør den
Opdagelse, at det er Fru de Léry, som har sendt ham
Pungen, drejer Hr. Hultmann sig helt omkring og fører
Fingeren til Munden med den bekendte Haandbevægelse,
hvormed meget unge Mennesker uvilkaarligt antyder,
at de har udfundet noget. Et Sidestykke hertil er
den heftige Bevægelse, hvormed Hr. V. Wiehe i Et
Glas Vand triumferende drejer sig om paa Hælen, da
Hertuginden antyder, at den unge Butiksjomfru maaske
er indtaget i ham. Bolingbroke kommer ikke i Bevægelse
for saa lidt. Paa begge disse Steder nøjes Bressant
med at smile ganske svagt, men tilstrækkeligt til at
forraade en dannet Tilskuer, hvad han vil, man skal
se. Vore Skuespillere har for liden Tillid til deres
Publikums Intelligens; man forstaar nok Meningen uden
saa stor Tydelighed
Fru Eckardts Spil gjorde megen Opsigt, da Stykket
var nyt. Man fandt hende som Fru de Léry aandrig,
glimrende, pikant, ja nogle Kritikere snublede endog
temmelig stærkt over de Udtryk, hvori de gav deres
Henrykkelse Luft. Fru Eckardt har mange af de ydre
Betingelser for at spille denne Rolle, først og
fremmest Ungdom og Skønhed. Man forstaar, at hun
i Grevens Øjne er en af de smukkeste (og ikke som
Oversættelsen kjøbenhavnsk har sat: interessanteste)
Kvinder i Paris. Hun har fremdeles noget af en
Snedronnings Evne til at kunne blænde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
