Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
413
sidste Skrift Anledning til at tale om min «Brynde
overfor det Kødfulde, det Sanselige*. Maatte jeg give
Fædrelandets literære Anmeldere et Raad, da skulde
det i deres egen Interesse være det, at de nu engang
skulde ophøre at moralisere. Det klæder dem ikke og
det imponerer ikke mere.
At jeg nu med denne anonyme Kavaler skulde indlade
mig paa Drøftelse af Saadanne Sager som hvad han
benævner «Gudsforholdet*, «Idéforholdet* osv.,
vilde være for meget forlangt. Jeg vil kun gøre
opmærksom paa følgende Punkter. Han taler uafbrudt
i høje Toner om den moderne, den «store Kritiks*
«Heroer*, om «Fornegtelsens store Aander* og saa
videre, og gør denne «store Kritik* den ene fra
hans Standpunkt mere betænkelige Indrømmelse end
den anden, lutter Indrømmelser, som intet andet
Øjemed har end min Forringelse, idet jeg nemlig
ikke kan komme i Betragtning ved Siden af hine
den frie Tænknings Heroer. Men disse Indrømmelser
indrømmer i Virkeligheden altfor Meget. Spørgsmaalet
om den frie Kritiks Berettigelse er nemlig intet
Gradsspørgsmaal. At jeg er en saare ringe Personlighed
i Sammenligning med et stort Geni som Feuerbach,
er vissere end det Visseste. Men er hans og hans
Aandsfællers Metode berettiget og beundringsværdig,
da gør mine ringe Evner intet til Sagen. Er jeg end
kun en ringe Vedet, fremskudt af den frie Forsknings
store Armé, saa er mine Vaaben dog af samme Art
som dens. k. er rask nok paa det; han fortæller
«at den ortodokse Rettroenhed gjorde Gud til en
overnaturlig Jeronimus, der tyrannisk krævede, at
Menneskenaturen skulde lystre hans vilkaarlige Forbud*
og lader, som slig Rettroenhed er fjern fra ham og
hans. Han glemmer at oplyse, hvorledes Guddommens
Kongemagt kan være overnaturlig og dog begrænset
af konstitutionelle Indflydelser, og gør ved sine
Haans-ord mod Ortodoksien, ved sin hele frygtsomme
og vigende Holdning overfor Kritiken sit Parti en
saare daarlig Tjeneste. Sæt Dem ikke paa Kritikens
Krudttønde, Højstærede! den gaar en skøn Dag i Luften
med Dem. Hvordan gik det ikke R. Nielsens Teorier!
Det andet Punkt, hvorpaa jeg vil gøre opmærksom, er
k.’s Forsøg paa at gøre Striden mellem den moderne
Tids Anskuelse og den overleverede til en Strid mellem
«Ateisme* og «Teisme*; Andet skal ikke gives. Hele
Spørgsmaalet skal være, om man antager en personlig
Gud eller ej. Denne Paastand er falsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
