- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
432

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

432 Forklaring og
Forsvar

tale et andet Sprog til os, end til den Slægt, der
1848 saa op til Eder; vi forstaar Jer ikke niere, saa
lidet som I forstaar os. Har I ikke formaaet at lægge
os Svar og Gendrivelse paa Læben overfor Kritiken og
dens store, alvorsfulde Gerning, saa er det højst
ubilligt af Eder at undres over, at vi antager det
for sandt, som bærer Sandhedens Præg paa sit Aasyn,
og som I ikke bringer ud af Verden fordi I lader som
om det ikke var til.

Og til Æreskænderne iblandt Jer vil jeg sige:
Bringer os kun i Vanry hos Folket! I kan ikke evigt
holde det paa det Aandstrin, hvorpaa det staar,
om end Usandfærdigheden endnu nogen Tid vil samle
det talrigste Tilhæng. Uvidenheden var altid Løgnens
Livvagt. Men den Tid vil komme, da endog den store
Befolkning vil ledes og væmmes ved de Levninger
af forbigangne Tiders Fordomme, som I nu byder den
til Føde! Den Dag vil komme, da man opdager, at den
Tidsalder, I svarer til, er død, om I end negter det
og lader Liget (som Liget af hin assyriske Konge)
vedblive at føre Regeringen af Navn.

Vil jeg hermed udtale, at jeg ikke har taget
fejl? Langtfra. Jeg har fejlet ikke blot i et og
andet Enkelt, men i et meget væsenligt Punkt. Jeg
har taget fejl af den nedarvede Stemnings Magt
herhjemme. Jeg gør ikke herved nogen Indrømmelse i
Sag, end ikke den ringeste, men jeg gør en Indrømmelse
med Hensyn til Angrebsmaaden *). Jeg troede, vi var
videre fremme end vi er. Mit Liv har f. Eks. ikke
bragt mig i personlig Berøring med grundtvigianske
Krese eller Kliker. Jeg har maaske aldrig tilfulde
vurderet deres Indflydelse herhjemme, og efter et
længere Ophold i Udlandet har jeg været endmere udsat
for at overse den. De har ikke det mindste mere Ret,
fordi de har Magt, og jeg tilbagekalder ikke i mindste
Maade min Fejden imod dem, men jeg indrømmer ganske
villig, at der maa kæmpes paa en anden Maade imod
en talrig og velorganiseret Hær end imod de sidste
Rester af en opløst Skare. Jeg forlanger blot,
at man skal gøre Forskel paa Fremgangsmaaden
og paa Sagen. Fremgangsmaaden er et Tids- og
Omstændigheds-Spørgsmaal, og griber en aandelig
Stridsmand fejl med Hensyn til den, saa hævner det
sig først og fremmest paa ham selv. Det har været

*) Denne Vending er Julius Langes, ikke min.
Se Georg Brandes: Julius Lange, S. 224.
Senere Anm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free