Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Diihring
15>
Ydre tog hun sig ud som en af de fattige
Harpespillerinder, der leder en blind Mand fra Gaard
til Gaard for at han skal synge for Folk; men der
bor en Heltesjæl i denne Kvinde. Hun henter fra
Bibliotekerne de Bøger, som hendes Mand har nødig,
læser dem for ham, gamle Sprog saavel som nye,
foretager for ham Udarbejdelsen af de Uddrag, for
hvilke han har Brug, og samtidigt laver hun hans
Mad, ja er af Besøgende bleven overrasket i den
ydmyge Gerning at skure Trapperne udenfor Familiens
Dør. I den efter tyske Forhold uhørt lange Aarrække
(snart fjorten Aar) i hvilken Duhring er forbleven
Privatdocent ved Universitetet, har hans Indtægter
været saa knappe, at hans Hustru maatte være ham i
Tjenestepiges Sted.
Hun satte sig, Duhring satte sig, og Foredraget
begyndte. Det er en Selvfølge, at det var fuldstændigt
frit, det holdtes jo-med lukkede Øjne. Genstanden og
ikke blot for dette første men ogsaa for de følgende
Foredrag var, som der stod paa Adgangskortet: «Den
Forfølgelse, de professionelle Videnskabsdyrkere har
udøvet mod selvstændige Tænkere* og det baade i Oldtid
og i Nutid, i Filosofien som i Naturvidenskaberne. Med
en klar,, tydelig, aldeles lidenskabsløs Stemme,
der dog ofte kunde antage Udtrykket af den bitreste
Spot og det n>est indtændte Had, gennemgik Taleren
i den første Time den hele Verdenshistorie for at
paavise Martyrer for Professor-Ufordrageligheden. Hans
Grundtanke var den i og for sig ikke usande, at langt
oftere end man. tror, rent personligt Had og rent
personlig Skinsyge ligger bagved Forholdsregler, der
historisk er tagne i Statens, Kirkens, Videnskabens
Navn. Men som Sætningen fremstiltes, blev den ved
sin Overdrivelse ligefrem pudsig. Sokrates drak
Giftbægeret, hvorfor? Ikke fordi Folket kaldte ham
Ateist og Ungdomsfor-fører, men fordi Sofisterne
«Datidens Professorer» nærede et dødeligt Had til den
Filosof, som overstraalede dem. Giordano Bruno-led
Døden paa Baalet, hvorfor? Ikke fordi Pavemagt og
Inkvisition havde faaet den store Tænker i sine
Klør, men fordi gamle Studiekammerater af Bruno
«Datidens Universitetspedanter» havde angivet
og anklaget ham. Jeg husker ikke, ved hvilket
Tasken-spillerstykke «Professorerne» fik Skyld for
den kirkelige Retssag mod Galilei, eller ved hvilken
oratorisk Vending Encyclopædisterne forvandledes til
ordenlige Professorer og fik Skylden for Rous-seau’s
Menneskefjendskhed; det var først, da vi naaede til
den. nyeste Tid, at Duhring fandt et virkeligt Offer
for Professorind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
