Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Duhring .
skrænketheden i Auguste Gomte, hvem Arago paa en saa
utilgivelig Maade haanede og forfulgte.
Alt dette kunde endda være som det var, hvis ikke
den uafbrudte indirekte Henpegen paa Duhrings egen
Skæbne havde gjort Foredraget ikke blot burlesk, men
pinligt. Endog min Russer var skuffet. Og de følgende
Timer bragte kun delvis noget Bedre. Det Hele løb
ud i et neppe nok saa let maskeret Angreb paa den
Mand, hvem Duhring mistænker for at være Ophav til
hans Fjernelse fra Lærerposten ved Victoria-Lycæet
og til hans Ud7 stødelse af Universitetet, nemlig
den store Fysiker, Professor Helmholtz. Helmholtz
skal nære Hævngerrighed mod Duhring, fordi denne
med særlig Styrke har hævdet den længe tilsidesatte
Fysiker Robert v. Mayer Forrangen til Opdagelsen af
Arbejdets og Varmens Ligeværd, der længe tillagdes
Helmholtz, o*g som Helmholtz tillagde sig selv, saa
længe indtil han blev gjort opmærksom paa Tilværelsen
af Mayer’s Afhandling Bemerkungen iiber die Kråfte der
unbelebten Natur (1842, fem Aar før Helm-holtz’s Bog:
Ueber die Erhaltung der Kraft). Mayer er saa meget
mere egnet til Helt for Duhring, som han tiltrods
for sin store Opdagelse ret længe har maattet lide
under Misforstaaelser og Forhaanelser i, sin lille
Fødeby Heilbronn; han har endog en Tid lang været
indespærret i en Sindssygeanstalt, enten - som Duhring
og han selv paastaar - uden al Ret, eller paa Grund
af det Tungsind, sorn dels Mangelen paa Anerkendelse,
dels en af den officielle Videnskab afhængig Presses
Spotterier naturligt maatte fremkalde. Hele Duhrings
andet Foredrag handlede om ham, og det tredje endte
med et, her i Tyskland højst barnligt, Opraab til
Almenheden om at bidrage til Oprettelsen af et
frit, af Staten uafhængigt Universitet, der kunde
modarbejde Professor-Indflydelsen. Svagheden ved
Duhrings Professorhad (i Modsætning til Schopenhauer)
er det, at Duhring saa længe har næret Ønsket om
selv at blive Medlem af den Stand, han nu skildrer
som bestaaende af lutter lønnede Kannibaler.
Det er vanskeligt for Udenforstaaende at bedømme
Sagens Kærne. Vist er det, at Duhring aldrig havde
kunnet fjernes fra Universitet, hvis han ikke havde
havt en beklagelig Trættekærhed, som gav sig Luft
i uophørlige, højst personlige Angreb paa hans
Kaldsfæller ved Universitetet, tilsidst endog paa
deres Fruer. Den blinde Forsker er bleven bitter,
mistænksom og galdesyg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
