Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Bismarcks
Ligefremhed
paa ham; han er og bliver en daarlig Ven og en
farlig Fjende (ein schlechter Freund und ein baser
Feind).
Denne Tone i den private Omtale af saa høje
Personer er betegnende for det ustyrlige Hang til
Ligefremhed, som er et af Elementerne i Bismarcks
meget sammensatte Naturel. Der er neppe en Magthaver
i Europa, om hvem han ikke i sit Hus har ført et
lignende Frisprog. Han fortalte f. Eks. ved et stort
parlamentarisk Middagsselskab om sit Møde med Kejser
Napoleon efter Sedan; i Begyndelsen holdt han den
ceremonielle Tone: hvorledes han var sprungen af
Hesten, da han i Frastand havde set Hans Majestæt;
hvorledes han havde gjort Front med Haanden ved
Hjælmen, havde tiltalt ham i dybeste Ærbødighed:
Sire! osv.; hvorledes han indstændigt havde søgt at
overtale Hs. Majestæt til at vende tilbage til sine
Tropper («vi vilde nemlig helst være fri for ham, og
allerhelst slutte Freden med ham*)] med Et skiftede
han Tone og sluttede fyndigt: Pjalten var for fejg
(Der Lump war zu feige).
Udtrykket er haardt; ti hvad Bismarck foreslog, var
Napoleon umuligt; han kunde kun ved Hjælp af tyske
Bajonetter have genvundet sin Trone. Ordet Pjalt er
overhovedet ikke det rette Ord om den, hvem Bismarck
ved en anden Lejlighed vittigt har kaldt: en stor
miskendt Uduelighed (une grande incapacité méconnué);
men Napoleon var en nedbrudt Mand før Sedan. Jeg
saa ham en Dag i Foraaret 1870 slæbe sig lille,
syg, sammen-skrumpet, med langsomme Skridt gennem
Louvre-Galleriet for at tage en nyudsmykket Sal i
Øjesyn; han gik med en høj Kammerherre paa hver Side
af sig og holdt om begges Arme for at støtte sig -
som en tyrkisk Sultan eller en af Sengen lige opstaaet
Patient. Hofmændene tog sig ud som Kæmper ved Siden
af ham, skøndt de ikke var stort over Middelhøjde. Og
nu denne sørgelige Maske under den blanke Silkehat,
det udslukte Øje, helt uden Blik, til det viksede
sylspidse Overskæg!
Der findes hos Grev Moltke en Skildring af Napoleons
Ydre, som er overordenlig fin, især fordi der (som
han selv har sagt om sine Pariserbreve) staar saa
meget mellem Linjerne. Han skriver 1856: «Jeg havde
tænkt mig Louis Napoleon større; han ser godt ud til
Hest, mindre godt til Fods. En vis Ubevægelighed i
hans Træk og i det, jeg kunde næsten sige, slukte
Blik var mig paafaldende. Et venligt, ja godmodigt
Smil er frem-herlkende i hans Ansigt, der har lidet
Napoleonsk ved sig. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
