Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Schiller og
Shakespeares Skygge
behøver. Der gives fyrstelige Personer, hvis
Karakterer og Skæbner er i lige Grad kedsommelige,
og der kan forekomme «store, gigantiske Skæbner*
i den ringeste Families, i den mest borgerlige
Enkeltmands Liv. «Det Store» afhænger ikke af
Standen og Samfundsstillingen. Det er ingen Kunst at
stille en Dukke op, fylde den med Klid eller Blaar,
give den Navn af en eller anden gammel Konge, en
Sagnhelt eller Æventyrhelt, og derved bilde nogle
Ukyndige ind, at man har frembragt «det Store». Det
vanskelige er at tage det tilsyneladende Simple,
Dagligdags, Smaa og gøre det stort. Det har
f. Eks. Ibsen gjort i Gengangere, l dette Stykke
optræder en Præst, en Snedker, en Kammerherreinde og
en Tjenestepige, men mellem dem, over dem gaar «den
store, gigantiske Skæbne». Paa den Tid, da Schiller
skrev Shakespeares Skygge, vilde han endnu ikke have
billiget denne Skæbne, fordi den virker mere knusende
end opløftende. Men i de følgende Aar, da Sofokles’s
Kong Oedipus stedse bestemtere bliver hans Ideal,
da han stedse stærkere fremhæver som det Fortrinlige,
Efterlignelsesværdige ved denne Tragedie, at den nøjes
med af en given Situation at uddrage alt det Tragiske,
den bærer i sig, og da han selv først i Maria Stuart,
saa i Bruden fra Messina, stræber at opnaa samme
Fordel og især en lignende Skæbnevirkning, vilde
Skæbnen i Ibsens Gengangere højligt have imponeret
ham.
Ligesaa sikkert som det er, at de Modernes Stræben
lader Ærbødigheden for Schiller ganske uskadt, ligesaa
sikkert er det, at der i dennes dybeste Stræben som
Tragiker er noget med den moderne beslægtet. Han
er om ikke i Form, saa dog i Aand paa mange Maader
i Slægt med den senere Tids Livsopfattelse. Der er
intet Svælg mellem ham og de Bedste i vor Samtid. De
virkelig Store forliges altid godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>