Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Julius
Lange
paraison - saa er det maaske vanskeligt at faa den ud
igen* .....Den eneste Danske, jeg hidtil har truffet,
er Hr. A. Rosenkilde, hvis hrægende Stemme forleden
Dag anslog min Trommehinde i Salon carré i Louvre. Han
var der i Selskab med Andre, formodenlig Danske; men
jeg aabenbarede mig ikke. Correggio morede mig mere.
Det gør mig ondt at maatte tilstaa, at jeg virkelig
finder meget mere Behag i Paris end i London; som
Byer betragtede. Jeg tilstaar ogsaa, at jeg ikke har
havt nogen Forestilling om Louvres uendelige Rigdom,
som jeg for Øjeblikket sidder til Halsen i og som jeg
tænker jeg vil hellige en Maaned i det Mindste. Det er
blot min Sorg, at jeg ikke kan komme der mere end fire
Timer om Dagen; det vilde have Betydning for mig, om
jeg kunde komme der to Timer mere. Jeg tænker virkelig
paa at sende et taarevædet Brev til le surintendant
des beaux-arts og klage min Nød til ham. Gud véd, om
vort Gesandtskab kunde hjælpe mig. Men fire Timer er
dog altid Noget, naar man bruger dem godt. Antikerne
er naturligvis langtfra saa betydningsfulde som de
i British Museum; dog har jeg her gjort nogle meget
vigtige Bekendtskaber baade med Afstøbninger og
Originaler. Men Malerisamlingen!!!! Paul Veronese,
hvor svage Forestillinger har jeg ikke havt om ham
fra Italien og fra London, hvor jeg ikke engang
rigtig kunde lide hans Farve. Disse brede Masser
af Tizianer, det er Noget, som smager mig. Bare man
kunde tage den Salon carré med sig til Kjøbenhavn. Og
saa alle de andre Samlinger i Louvre! Ja jeg har
endnu egenlig ikke set andet end Louvre; naar jeg
kommer til Luxembourg, Versailles og Udstillingen,
saa tænker jeg, at jeg revner med et Knald.
Forleden Aften kom jeg forbi Odéon og gik derind og
saa le testament de César Girodet^ som forekom mig
at være et godt Stykke og at blive godt spillet
paa Elskeren nær*). Jeg morede mig, skønt jeg
egenlig kun meget sporadisk kunde følge Dialogen;
jeg kunde dog hele Tiden ane Pointen. Jeg har købt
Victor-Hugos Hernani og læst Halvdelen af den - jeg
vilde se den paa Fran$ais, men først kende den godt
i Forvejen. Det, jeg har læst, smager mig virkelig
aldeles ikke ....
*) Stykket er af Adolphe Belot og Edmond Villetard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
