Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
511
10de Juli
Tænk dig, Luxembourg og Versailles har jeg endnu
slet ikke set. Resten af min Tid tror jeg, at jeg
udelukkende vil bruge til fransk Kunst, som efter
det, jeg - løselig - har set af den i Louvre og
tildels paa Udstillingen, begynder at interessere mig
overmaade. Géricaults Radeau de la Meduse - som jeg
næsten kun har set i Forbigaaende; ti hidtil er min
Vej i Louvre, naar jeg ikke har været hos Antikerne
eller Michelangelo, altid gaaet lige ind til de gamle
Malere - det er dog et kolossalt Billede, navnlig i
aandelig Forstand. Proudhon interesserer mig ogsaa
meget.
Paa Théåtre fran$ais har jeg set Hernani. Jeg
véd ikke, om du kender M. Delaunay, som
spilte Titelrollen. Stykket og hans Spil, som
var dets forskrækkelig tro Fortolker, var mig
inderlig modbydeligt; jeg kunde til Slutning uden
Samvittighedsnag have spyttet ham i Ansigtet. Bressant
spilte Carl V - glimrende i mine Tanker, skønt hist
og her lidt prosaisk, synes mig. - ....
Der laa i Julius Langes Natur den fineste
Hensyntagen, en Delikatesse, en Sky for at saare,
som var ganske ualmindeligy forenet som den var med
et Hang til at opmuntre den anden Part ved at give
ham et lysere og lettere eller dog forstandigere
Syn paa Vanskeligheder, hvori han var stedt. Han
stillede sin bredere Naturs sunde Magelighed mod
Lidenskabeligheden, der tog alting kolerisk eller
tragisk, og forsøgte at vejlede ved sit klare Syn,
der ikke var den Erfarnes eller Verdenskloges, men den
aandelig Udvikledes og Overlegnes rolige Betragtning
af forviklede Forhold. I Breve fra Paris, som ikke
egner sig til Gengivelse, træder disse Egenskaber
frem; han anslog overfor den yngre Ven «en gammel
Onkels» velvillige Tone og saa i personlige Spørgsmaal
skarpere end han. Til Gengæld havde han vanskeligt
ved at se fordomsfrit og uhildet paa moderne Udslag
af den fransk-nationale Kunst. Han manglede al Sans
for Hugo’s Lyrik og følte en ægte germansk Uvilje
mod saa god Skuespilkunst som Delaunay’s.
Zuin Rossle. Appenzell d. 8de Sept. 1867
Kære Ven! At jeg ikke har hørt et levende Ord fra dig
siden dine Breve til Paris, véd du, og du kan maaske
slutte dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
