Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Georges
Clemenceau
Ministerier eller enkelte Ministre, og han har
i Virkeligheden styrtet saa mange, at han ikke
selv husker eller paa staaende Fod kan sige hvor
mange. - Det var ham, som i Marts 1879 krævede
Ministeriet Fourtou-Broglie sat under Anklage,
som i Marts 1883 krævede Forfatningsrevision og som
bekæmpede Jules Ferry’s Kolonialpolitik - fordi den
kun fulgte en Anvisning af Bismarck, der gerne saa
Franskmændene sysselsatte i Tongking, naaV de blot
opgav Elsass. Det var ham, som styrtede Ferry’s
Ministerium. Han har styrtet Freycinet to eller tre
Gange, særligt i December 1886 styrtet Ministeriet
Freycinet. Han har, da Daho-mey blev erobret, styrtet
Cavaignac som Marineminiser, fordi hans Ministerium og
Krigsministeriet ikke blot ikke havde samarbejdet, men
(som senere Ministerierne ved Madagascars Erobring)
modarbejdet hinanden. Det var ham, som paa det
Tidspunkt, da Boulanger først optraadte som Radikaler
og blev almenyndet, gjorde ham til Krigsminister;
men det var ogsaa ham, der, da Boulanger brød sit Ord
til ham - og han havde givet sit Ord paa aldrig at
handle uden i Glemenceaus Aand og efter hans Raad -
søgte ham i Ministeriet, sagde til ham: Nu styrter
jeg Dem, og fældede ham samme Dag.
Der stod Skræk af ham, og han var efter fransk Skik
nødt til at holde sine Modstandere i Skræk, ikke blot
ved sit Ord, men ved sine Vaaben. Talrige har hans
politiske Dueller været. Enkelte har gjort Opsigt. Den
med General Poussargues - hvis Anledning var ringe,
en Strid om, paa hvilket Tidspunkt man 18. Marts 1871
havde ladet Trommerne gaa. Dernæst Duellen med Paul
Deschanel, den nu afgaaede Formand for det franske
Kammer, der er morsomt portræteret i Glemenceaus Roman
Les plus forts under Navnet Montperrier. Udfordringen,
der var et Udtryk for politisk Foragt, var Svar paa
en blot Hentydning af Deschanel, som blev saaret
ved Øjet. Saa er der Duellen med Fyrsten af Chimay,
som udfordrede Clemenceau, da denne i en Artikel -
iøvrigt ganske let - havde hentydet til, at Fyrsten
havde beholdt sin Kones, den tidligere Miss Wards
Formue efter at hun var flygtet med Zigøjneren Rigo,
en Duel, i hvilken begge blev Saarede. Dernæst den med
Paul Derouléde 1893, i hvilken til Held for Clemenceau
Derouléde ikke blev saaret; thi da han havde ladet
flere Hundrede af sine Følgesvende vide Mødestedet,
var hans Modstander sikkert bleven mishandlet af dem,
ifald der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>