Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Georges
Clemenceau
laa hans Husliv blottet, idet hans Hustru
forsvandt med en Amerikaner. Bladene gottede
sig.
Saa var det, at de sidste Batterier blev
demaskerede. Man havde Beviset for, at Clemenceau
havde forraadt sit Land, solgt sit Land. I Frankrig
har denne Beskyldning endnu en Mening. I Evropa véd
man ikke, hvad det er. Clemenceau havde solgt Frankrig
til England for 20,000 Pund Sterling. For Frankrig var
det ikke meget forlangt. Jeg gad vide hvad det skulde
skade Frankrig. Det var da værst for Køberen. Dersom
nogen var dum nok til at ville købe Danmark af mig
og dersom jeg gik ind paa Handelen, kunde det da
ikke skade Danmark mere end det i Den. Ilte Juni
skader Raadhuset i Kjøbenhavn at Skyldenborg giver
Studenstrup Pant deri.
Deroulédes vanvittige Had var første Gang kommet til
Udbrud i hans Tale den 20. December 1892, der drejede
sig om Cornelius Hertz, og gik ud paa at denne lille
tyske Fyr aldrig havde kunnet naa saa højt i Frankrig
uden den mægtigste Beskyttelse. Han sagde her:
«Denne Hjælper, denne Hertz’s utrættelige Mellemmand,
saa virksom som farlig, De kender ham alle; hans
Navn er paa alles Læber. Men ikke En af Jer vilde
dog vove at nævne ham. Thi der er tre Ting ved ham,
som I frygter: hans Kaarde, hans Pistol og hans
Tunge. Godt! Jeg trodser dem alle tre og jeg nævner
ham. Hans Navn er Clemenceau.»
Han skreg det ud med en Voldsomhed uden Mage. Og han
fortsatte: «Paa denne Dag, hvor Retfærdighedens Le
allerede har ramt saa mange Hoveder, har det syntes
mig ubilligt, at dette Hoved blev skaanet; jeg har
anset det for nødvendigt og sundt, om ikke at fælde
det, saa i det mindste at brændemærke det«.
Med korslagte Arme og med roligt Blik hørte Clemenceau
paa ham og afbrød med et Nej en Paastand af Derouléde,
der svarte: «Vi skal andensteds ordne disse Spørgsmaal
om Ja og Nep.
Og med Dumhedens og Løgnens Fart under Hadets
Tilskyndelse fortsatte han: ^Cornelius Hertz tilstaar
at have givet Clemenceau to Millioner. (Han havde
naturligvis aldrig tilstaaet det.) Hvorfor? Da
Udgiveren af La Justice erklærer, aldrig at have
gjort noget for Hertz, hvorfor har da denne dygtige
Finansmand, denne Forretningsmand, der er mere havesyg
end fintfølende, givet saa mange Penge ud til ingen
Nytte? Mon det, han ventede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
