Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anatole France
213
da hun fik Ja, bemærkede hun meget fornuftigt,
at man jo kunde lade ham komme en af Ugedagene. -
Dette fremtvang med Nødvendighed Svaret, at Putois
kun kunde tage Arbejde om Søndagen; han var optaget
hele Ugen igennem. - Saaledes fik Putois sin næste
Ejendommelighed.
Paa Spørgsmaalet om, hvad han hed, fik han endelig
sit Navn. Og fra det Øjeblik af, da han havde et Navn,
førte han en Slags Eksistens. Da Tanten videre spurgte
om hans Bolig, blev han nødvendigvis omvandrende
Arbejder eller Landstryger, og erholdt saaledes
foruden Tilværelse en Levevis.
Saasnart Tanten vilde lade ham arbejde for sig,
viste det sig, at han var ufindelig. Da hun udspurgte
Alverden om ham, opdagedes det, at de fleste troede,
de havde set ham, og at andre kendte ham, men
ikke nøje vidste, hvor han i Øjeblikket var, indtil
Rodemesteren bestemt erklærede, at Putois havde hugget
Brænde for ham mellem den 19. og 23. Oktober det Aar,
Kometen viste sig.
En Dag kom Tanten og havde set ham: en
halvhundredaarig Mand, mager, krumrygget med smudsig
Bluse; han lignede en Landstryger. Hun kaldte med
høj Røst: Patois! og han vendte sig om.
Fra nu af voksede og voksede Putois, tiltog stedse
mere i Virkelighed. Der blev stjaalet tre Meloner
fra Tanten. Hun mistænkte Putois. Ogsaa Politiet var
af den Mening, at han var skyldig, og gav sig til at
søge efter ham. I Byens Avis skrev en Journalist et
formeligt Stikbrev efter Putois, som viste sig at have
et sandt Forbryderansigt. Kort efter blev der atter
stjaalet fra Tanten, denne Gang tre smaa Sølvskeer;
hun genkendte Putois’ Haandelag i dette Tyveri. Fra
da af var han Byens Skræk.
Da Tantens Kokkepige viste sig at være forført og
i Omstændigheder, tvivlede Damen intet Øjeblik om,
hvem Forføreren var, og bestyrkedes i sin Formodning,
da Kokkepigen græd og ikke svarede paa hendes
Spørgsmaal. Eftersom Pigen var grim og skægget,
vakte Historien megen Munterhed, og Putois blev i
Folkefantasien til en ren Satyr. Da en Opvartningspige
og en lille pukkelrygget Tøs samme Aar blev med Barn,
forvandledes Putois i den folkelige Opfattelse til
et sandt Uhyre.
Smaabørnene saa Glimt af ham overalt; han gik om
Aftenen forbi Haven eller han syntes at have klatret
over Muren. Ufo r-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>