Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Anatole
France
klarlige Blækklatter paa Dukker stammede fra ham. Han
hylede med Hundene, jamrede med Kattene om Natten,
kom sagte ind i Sovekammeret, blev noget midt
imellem Bussemanden, Nissen og Ole Lukøje. Faderen
interesserede Troen paa Putois som typisk for al
menneskelig Tro, og da hele Saint-Omer var overbevist
om Putois’ Eksistens, vilde han som god Borger ikke
nedbryde Troen.
Hvad Moderen angik, saa bebrejdede hun sig vel en
Smule, at hun havde bragt Putois til Verden, men
alt i alt havde hun ikke baaret sig værre ad end
Shakespeare, da han skabte Cali-ban. En Dag blev hun
endogsaa ganske bleg, da Pigen kom ind og sagde, at en
Landarbejder stod nede i Køkkenet og ønskede at tale
med Fruen. «Har han sagt sit Navn?» «Ja, Patois.*
«Hvordan?» «Pufozs, Frue! Han venter i Køkkenet.»
«Hvad vil han?» «Han vil kun sige til Fruen, hvad
han vil.» «Gaa ligefuldt og spørg ham, hvad det er!»
Da Pigen kom ned i Køkkenet, var Putois der imidlertid
ikke længer. Men fra den Dag af begyndte Moderen saa
smaat selv at tro paa hans Eksistens.
Historien er lige dyb og fin. Den drejer sig
om, hvad en indbildt Tilværelse vil sige. Putois
frembringes ved en Mytedannelse, og han virker med en
Kraft som mytiske Personer. Ingen kan negte mytiske
Væseners Herredømme over Menneskenes Sind eller deres
Virkekraft i menneskelige Sjæle. Guder og Gudinder,
Aander og Helgener har indgydt Sværmeri og Skræk,
har havt deres Altre, tilraadet Forbrydelser, været
Ophav til Sæder og Love. Satyrer og Silener har
opfyldt menneskelig Fantasi gennem et Aartusinde,
sat Mejsler og Pensler i Bevægelse. Djævelen har sin
flere tusind Aar gamle Historie, har været frygtelig,
vittig, enfoldig, grusom, har krævet Menneskeofre
og har ikke blot været dyrket af Troldmænd og Hekse,
rnen havt sine Præster helt op til vore Dage. France
tænker imidlertid ikke blot paa Djævelen, men gaar
højere op.
Og han vil ikke alene paa skemtsom Maade kaste et Lys
over Mytedannelse, men et andet og stærkere over de
menneskelige Domme. Naar Tanten mistænker Fru Bergeret
for at ville beholde den omstrejfende Gartner for sin
egen Mund og slet ikke ville afse Putois til andre,
bemærker Forfatteren med et lille Smil, at mange
historiske Domme, der er antagne af alle Mennesker,
er ligesaa velbegrundede, som den Antagelse var. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>