Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale i Sorbonnen
323
Morgenen stod ventende udenfor Mazarinbibliotekets
Dør, og naar der blev aabnet, styrtede ind omkaps,
som gjaldt det om at vinde en Væddeløbspris; thi den,
der kom først, fik Bayle’s Leksikon at læse. Han
var selv saa begærlig efter at læse Værket, at han
i Rom, hvor det var forbudt, narrede sig det til af
en uvidende Bibliotekar.
Han er vor nationale Komedies Fader; men den Mester,
til hvem han altid saa op, var Moliére, skønt Holberg
kom til Verden tresindstyve Aar efter ham. Holberg,
som ikke ødsler med Ordet stor, kalder ham stadigt
«den store Gomoedie Skriver», «denne store Mand». Vil
han bestyrke sin Mening om Teatersager, tilføjer han:
«Anderledes vilde Moliére ikke dømme herom».
Gennem Holberg har vi da modtaget Paavirkning fra
Moliére som fra Bayle.
Den franske Indflydelse, blandet med mange andre
Indflydelser, strækker sig gennem hele vor Literatur.
I det attende Aarhundrede er den komiske Digter
Wessel, som har skrevet den morsomste Parodi paa den
klassiske Tragedie i dens Udvikling efter Voltaire,
ikke desmindre overmaade fransk af Vid og Stil.
I det nittende Aarhundrede var den mest fremragende
af Sverigs Digtere, den der med Rette betragtes som
den fremfor nogen nationale Digter, Esaias Tegner,
upaavirkelig for nogensomhelst tysk Indflydelse,
men fransk ved noget vist glimrende i sin Aand og
ved sin Kærlighed til Lys og Klarhed.
I det samme Aarhundrede har Nordens dybeste og
mest oprindelige Tænker, Søren Kierkegaard, uden sit
Vidende maaske, været dybt paa virket af Pascal. Skønt
født næsten 200 Aar senere minder han om ham.
Og det moderne Danmarks mest udsøgte Prosaforfatter
Jacobsen, der har læst Flaubert med Iver, ligner ham
ved sit Arbejdes Langsomhed og Haardnakkethed som
ved sin fuldendte Kunst.
Saaledes har vi gennem Aarhundreder været i
Gæld til Frankrig. Nordens moderne Aand er bleven
hemmelighedsfuldt tilvirket i aandelige Laboratorier;
men i dens Komposition indgik ogsaa et fransk Element,
der visselig ikke var det mindst lysende.
Alle de stærkt klare Aander, som vi har havt, modtog
et frugtbart Indtryk af den franske Genius. Alle de
stærkt sand-hedskærlige Aander, som har ledet os,
har engang gaaet i fransk
Skole. Hugo har sagt om sit Fædreland:
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
