Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gabriele d’Annunzio
327
hed, lian vækker; meddelende altfor mange unyttige
Oplysninger om Navne og Datoer og sligt; som Kunstner
udflydende, hvor han burde være sluttet. Men han
bringer, naar han oversættes til de nordiske Sprog,
et bredt Pust med sig fra de skønne Linjers og de
straalende Farvers Land.
Der er i hans Væsen noget fersk, der afskrækker,
og noget salt, der pirrer. Men, som der udbrydes
etsteds hos ham, hvor man igennem Stilheden hører
Havets og en Kildes Musik, «det salte og det ferske
Vand synger sammen*.
En ung dansk Dame, Frøken Regitze Winge, der har
viet d’Annunzio en sand Dyrkelse, har oversat en af
hans tidligste Romaner Lyst paa Dansk, og skønt hun
hist og her har ladet en Del Fremmedord staa, der
lettelig kunde erstattes med danske Udtryk, giver
Oversættelsen et aldeles fyldestgørende Indtryk af
Originalen, ifald blot et Par af Versene undtages,
hvor Over-sætterinden har troet at kunne overføre den
italienske Versbehand-lings Fremgangsmaade umiddelbart
paa .Dansk. Som de øvrige efter-Verlaineske Digtere
rimer Gabriele d’Annunzio nemlig ofte midt i Sætningen
paa et af de Ord, der i og for sig har mindst Vægt,
saaledes f. Eks. paa senza (uden); men man kan ikke
paa Dansk, som Frk. Winge gør, i Forbindelsen uden
nogen Graadig-hed rime paa nogen. Dog er det som sagt
kun som Lyriker, at d’Annunzio ikke kommer fuldt til
sin Ret her i Bogen; som Prosaist er han gengivet
med den samme Glæde ved Svælgen i Lys og Farver, ved
skønne Legemers Bevægelser og Omrids, som besjæler
ham selv.
Bogens Indhold er mindre interessant end dens
Skildringer; thi Sjælestudiet drukner i Udmalingen
af landskabelig og menneskelig Skønhed. Men den har
dog sin Idé.
Andrea Sperelli er en ung fornem Romer, hvis
Grundvæsen er Nydelseslyst. Han har noget Talent til
at skrive Vers og til at radere, men ikke Vilje nok
til at kunne indlægge sig Ry. Hunger og Tørst efter
Nydelser sluger hans Energi. Han foragter Fordomme,
og han elsker kyndigt enhver Art Kunst, Musik saavel
som Digte og Billeder. Men iøvrigt optages hans Liv
af Kvinder. I Forhold til dem har han udviklet sig
saaledes, at hans skøn-hedssøgende Natur har drevet
ham ud i gennemført Usandfærdighed. Selv naar hans
Lidenskab er sand, bedrager og lyver han for at
besnære. Hans Drifter har gjort ham til en Kamæleon,
der lever i Nuet og veksler i Nuet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>