Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
255
ligne de franske; vi siger Monsieur og Madame til
hinanden som Franskmændene, efterligner deres Former
som deres Skikke og Moder. Endnu Fra Gyllembourg
anfører i sine Breve stadigt Corneille og Racine. Som
Revolutionen betager Sindene, saaledes paavirker
den her Skribenterne, bestemmer P. A. Heiberg og
Malte Brun. Delavigne paavirker Henrik Hertz. Selv
en digterisk Ubetydelighed som Scribe sysselsætter i
sin Tid Mænd som J. L. Heiberg og Søren Kierkegaard.
Men i al denne lange Tid har ikke én Nordbo gjort
ringeste Indtryk paa Frankrigs skønne Literatur. Ja,
ikke nok med det, Franskmændene har ikke kendt en
eneste Mand, som har havt Betydning for nordisk
Aandsliv, og det siger ikke meget, at i Frankrig
nogle ganske faa Børn har læst H. C. Andersens Eventyr
(medens disse ellers var fast Børnelæsning rundt om i
Evropa). Vi har her savnet det afgørende Element i et
Folks Opdragelse, som det er at vide hvad et stort,
fremmed Folk med udviklet Kunstsans dømmer om dets
literære Kunst.
Dog hvad vi herved har manglet er ikke blot et Middel
til Selvkundskab, men et Middel til at kende og
forstaa de Franske; thi intet Middel til at trænge
ind i et andet Folks Sjæleliv overgaar det: at maale
dets Indtryk af Noget, vor egen Kultur har frembragt,
imod det Indtryk, vi selv har modtaget deraf. Det
er saare nyttigt at høre dets Dom over det, som vi
kender nøjere end det fremmede Folk, ja, som for
os staar som vort eget bedste Eje. Først da ses det
tydeligt, hvor det fremmede Folk aandeligt holder,
paa samme Tid som det bliver os klarere, hvor vi selv
aandeligt befinder os.
Den eneste ældre nordiske Storhed, om hvilken vi, mig
bekendt, har en Dom fra fransk Side, er Holberg. I
det 18. Aarhundrede kendte Ingen i Frankrig hans
Tilværelse; i clet 19. har en enkelt Franskmand
gengivet sin Opfattelse af ham i en Bog. Ikke
tilfredsstillende for os. Legrelle ser ikke andet i
Holberg end en Efterligner af Moliére.
Først omtrent fra 1890 er et nordisk Navn trængt
igennem i Frankrig; en enkelt Nordbo er bleven læst
med Opmærksomhed og har gjort Indtryk. Det er, som
Alle véd, Henrik Ibsen.
Hvilket Indtryk har han nu gjort? Ja, Svaret er yderst
mangfoldigt. Han har vakt en almenmenneskelig og
kunstnerisk Interesse hos adskillige finere Dannede;
det er en Sag for sig. Jeg har f. Eks. hos den
fortrinlige Forfatter Anatole Leroy-Beaulieu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
