Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,314 Max
Stirner
at give sin Tanke Udtryk, ligesom Fuglen synger, fordi
den er Sangfugl. Man behøver, siger han, ikke at se
paa Menneskehedens Vel for ikke at lyve og bedrage,
men kan meget vel af egenkærlige Grunde lade være
dermed.
Naar han fastslaar Egenkærlighedens Grundlov som
den ene sande og saliggørende og med Vilje bruger
det stødende Udtryk at vi betragter hverandre som
Brugsgenstande, saa mener han dermed nærmest dette,
at Ingen giver Velvilje eller Penge for andet end
hvad han har Brug for. «Behøver vi en Kongel spørger
Nordamerikanerne og svarer: han og hans Arbejde er os
ikke en Styver værd.» Og naar Stirner hævder, at den
Egenkærlige ikke venter sin Formue af Andres Uddeling,
men be-mægtiger sig, hvad han formaar, idet Alt, hvad
han kan tilegne sig, er hans Formue - saa opfatter han
ikke Ordet Formue udvortes og raat. «Hvilken Formue,»
siger han, «har ikke Barnet i sit Smil, sin Leg,
sin Graad, kort sagt i sin blotte Tilværelse! Er du
i Stand til at modstaa dets Ønsker?»
Det er ogsaa højst betegnende, at det fuldkomneste
Eksempel paa den Egenkærlighed og Selvhævdelse, han
priser, finder han i Jesus, der efter hans Opfattelse
ikke (som Julius Cæsar) blot var en Revolutionær, der
omstyrtede Staten for at indsætte en ny Statsorden,
men var «en Egenmægtig, der hævede sig over Alt,
hvad Regeringen og dens Modstandere fandt ophøjet,
og løsrev sig fra Alt, som bandt de Andre». Særlig
forherliger Stirner Jesus for, at han istedenfor at
spilde sin Kraft paa Omstyrtning af det Bestaaende
«murede det inde», idet han trøstigt og hensynsløst,
uden at agte paa de Indemuredes Kvaler, opførte
sit eget Tempel ovenover. Naturligvis antyder han
derefter, at det nu vil gaa den kristne Verdensorden
som engang Hedenskabets.
Egen viljen, som han skildrer den, er efter sit
Væsen Statens Fordærv. Hvad hans Samtidige attraaede
under Navnet politisk Frihed var Bundethed af Staten
og dens Love. Ingen maatte efter deres Opfattelse
drive Spot med, hvad der var Andre helligt, hvor
foragteligt dette end var. Elskovsforbindelser udenfor
Ægteskabet betragtedes af dem som «umoralske». Naar
blot en upersonlig Hersker traadte i Stedet for den
personlige Vilkaarlighed, var de tilfredse, og de
attraaede «Friheden», en saakaldt fri Forfatning,
som Gave fra Magthaverne. Med Fynd retter Stirner
det Udbrud mod dem: I længes efter Frihed, I Daarer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
