Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hermann Grimm
329
sin dygtige Bog om Goethe med Begejstring, uden
Superlativer; rigtignok med ulidelig Affektation:
^Ifigenia var som en ung Gran, der i Italien
forvandlede sig til en Pinie.» - «Schiller havde
under Gemytlighedens Kappe Schwaberens uudgrundelige
Snuhed (!) til sin Raadighed*. - Hvor han omtaler
Goethes Forhold til Charlotte von Stein, erklærer
han for at hævde dets oversanselige Natur, at
man ellers maa forudsætte Løgn, Selvskuffelse og
Frækhed hos Charlotte, Kulde, Raahed og Frækhed hos
Goethe - nemlig hos den Charlotte og den Goethe,
han tegner. Som hans længst afdøde Frue en Gang
beundrende sagde om ham: «Min Mand har en jomfruelig
Sjæh. Det lød Pokkers komisk, som Ordene dengang
faldt om den da halvhundredaarige Mand; men der var
noget i det: der boede en gammel Jomfrus Sjæl i denne
weimarsk-berlinske Kunst-Oldings Bryst.
I hans Hus løb to Rækker Erindringer sammen fra
Tysklands aandelige Glanstid, Erindringerne
om Brødrene Grimm, Grundlæggerne af den hele
tyske Filologi og Oldtidsvidenskab, paa hvis
Arbejde Germanismen hviler, og Erindringerne om hin
gnistrende Bettina, Barnet, der tilbad Goethe og fra
hans gamle Moders Læber opsamlede de Minder om hans
Barndom og første Ungdom, hvorfor han, da han gik
til Udarbejdelsen af sit Levned, havde Brug.
Hermann Grimm nedstammede fra altfor megen Literatur
og overtog ved Arv altfor megen Literatur til, at
han som Digter kunde være helt oprindelig og som
Kritiker helt naturlig. Men med ham dør en af de
sidste, indviede Repræsentanter for den klassiske,
tyske Kultur.
BERTHA VON SUTTNER
(1888)
Forud for det tyske Riges Beboere har Østerrigeren
og end mere Østerrigerinden en Lethed ved at forstaa
og en indtagende Evne til at meddele sig, som jævnlig
bliver til Ynde. Den tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
