- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
426

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

426
Arkona

Er det vemodigt at betænke, hvor mange Tusinder
af de dejligste Afrodite- og Artemis-Statuer den
hellige Iver har hugget til Skærver, saa er det
neppe mindre harmeligt at mindes, hvor fuldstændigt
kristen Begejstring har gjort ethvert stateligt
nordisk eller slavisk Gudebilled til Pindebrænde. Det
vilde være morsomt og lærerigt nutildags at have
disse gamle Afgud er for Øje, der en Gang sad inde
med saa megen Magt over Vejr og Vind, over Held og
Vanheld, men især over Menneskenes Sind, og som nu
fører et saa uskadeligt Skyggeliv i Mytologier og
Folklore-Samlinger.

En Dansk, der opholder sig i Sassnitz, vil
nødvendigvis se Arkona. Man tænker sig uvilkaarligt,
at noget af Absalons Aand endnu svæver over
Stedet. Man vil sættes i Stand til at forestille
sig, hvor Borgen laa, hvor Svantevit stod, hvorledes
Angrebet gik for sig.

Men at komme til Arkona i den sidste Uge af Avgust
1903 var ikke saa let en Sag, som man skulde tro. I
øsende Regn var det umuligt at sejle derop, og hver
Gang man vilde sejle afsted, gav det sig til at
øse. Var det en Dag Opholdsvejr, pg ilte man ned til
Skibet ved Afgangstiden, vilde Kaptejnen ikke .sejle,
fordi Stormen var altfor stærk, og han umuligt kunde
faa sit Kulfor-brag erstattet ved at medføre en
Passager eller to.

Endelig lovede Kaptejnen en Morgen, at han
næste Dag vilde se Sagen an, og trods en kraftig
Paalandsvind og en Himmel uden en Lysplet tog han
virkelig afsted. Blæsten havde vel ikke lagt sig,
men den blæste i Dagens Løb Himlen ren. Da Arkona
efterhaanden var bleven den Rejsende til en fiks Idé,
en Besathed, eftersom i Sassnitz Navnet allevegne
fra slog Ens Øje imøde fra farvede Plakater - Arkona
hed et Dampskib, Skibet Darss gik daglig til Arkona,
Sassnitz ligeledes og i kortere Tid - saa var Arkona
bleven det Uopnaaelige, Utilgængelige. Man maatte
være forberedt paa at komme til at forlade Øen uden
at have faaet Stedet at se. Da Kaptejnen altsaa paa
Spørgsmaalet: Gaar De idag til Arkona? svarede et
muggent Ja, lød det i Ens Øren som Lyden af hundrede
Harper.

Og afsted gik det over et Hav sort som Blæk, med
Sølvreflekser derover, da endelig Solen, en kølig
Efteraarssol, gav sig til at spille derpaa. Afsted gik
det langs Stranden med de skov-bevoksede Skrænter,
langs graalige eller kalkhvide Klinter, over hvilke
Træerne ludede ud, langs Stubbenkammers høje, kridt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free