Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaire og Frederik den Store
9*
lende Linjer til, at Voltaire udbad sig sin Afsked
af Kong Ludvig. Kongen tilstod ham den med Kulde og
berøvede ham Posten som Historiograf.
IV
I Juli Maaned 1750 ankom Voltaire til Potsdam og blev
modtaget som en Halvgud.
Det var ikke Kongen alene, der var henrykt over
ham. Han havde daglig sit Kuvert dækket saavel hos
Enkedronningen som hos Frederiks unge Dronning,
der levede forladt og forskudt i Schonhausen ved
Berlin. Han vandt ligeledes Frederiks Brødre,
Prinserne af Prøjsen, for sig. De spillede i hans
Stykker. Han instruerede dem fortroligt, uden
Underdanighed, med det Liv, han forstod at sætte i
alle Mennesker.
Da hans Helbred var svagt, holdt han sig helst tilbage
fra Frederiks Middagsselskaber: «Der er altfor mange
Generaler og Prinser>, plejede han at sige. Men ved
Kongens Aftensinaaltider var han uundværlig.
Selskabet bestod af alle de fremragende Fritænkere,
som Frederik mest fra Frankrig, dog ogsaa fra andre
Lande havde samlet om sit Bord. Samtalesproget var
altid fransk.
Der var den elskværdige Eventyrer, Marquisen af
Argensr indtagende, men tillige kundskabsrig og lærd.
Der var La Mettrie, den berømte Cyniker og Læge,
paa Grund af sine Bøgers Materialisme fordrevet fra
Holland som fra Frankrig, og hjemløs indtil Frederik
gav ham Ly. Han var ivrig Ateist, hvilket sidste
hverken Voltaire eller Frederik var.
Der var Maupertuis, Matematiker, Fysiker og Astronom,,
en af de første, der havde sluttet sig til Newtons
Lære om Dif-ferential- og Integral-Regning, hvem
Frederik havde gjort til Præsident for det i sin
Tid af Leibniz stiftede Berlinerakademir en Mand,
hvis Venskab Voltaire og Fru du Chåtelet først havde
dyrket, men som nu i Voltaire saa en fortrædelig
Medbejler, Han havde i sin Tid af videnskabelige
Grunde foretaget en Lap-landsrejse, af hvilken han var
overordenlig stolt, saa ufarlig den end var. Han havde
ved Gradmaaling fastslaaet Rigtigheden af Newtons Lære
om Jordens Fladtrykning ved Polerne, forøvrigt drukket
Champagne med Officererne i de svenske Garnisonsbyer7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>