Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - H. C. Andersen. Romanerne om Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Andersen
279
Kun en Spillemand betegner paa én Gang et stort
Tilbageskridt i Stil og et betydeligt Fremskridt
i Menneskekundskab. Bogen er især henimod dens
Slutning gennemtrukket med løse Betragtninger,
i hvilke Andersen gerne lægger sine spredte
Kundskaber for Dagen, og i disse kan han synke til
Lejebiblioteks-Romaners Stil. Men denne Mangel, som
svarer til et Overgangs-trin i Digterens Udvikling,
er forsvindende i Sammenligning med de Fortrin,
som Romanen har forud for sin Forgænger.
Man sammenligne den kvindelige Hovedperson her med
den i Improvisatoren, Naomi med Annunziata. Hun er
i langt højere Grad Menneske. Hun har alle ydre
Fortrin og i mange Forhold Stolthed, desuden et
personligt Mod og en Handlekraft, som hendes fattige
Beundrer, Christian, med sit geniale Anlæg til Musiken
mangier. Men hun er snobbet, fornegter sine nærmeste
Venner og Slægtninge, naar de er fattige og uansete;
hun er ustyrlig i sine Tilbøjeligheder og verdslig
i alt sit Væsen. Hun kan ikke for det; thi han er
udsprungen af uregelrette Forhold. Hendes Moder, en
meget smuk Jødinde, indlod sig i Elskovsforbin-delse
med en Greve og vilde bibringe denne den Tro, at
Naomi var hans Datter; men Barnets virkelige Fader
var en ubændig og begavet Nordmand, der senere i
skinsygt Raseri slaar Naornis Moder ihjel. Hun har da
blandet og uroligt Blod i sine Aarer og er vel egnet
til at blive den uovervindelige Skæbne i den blonde
Christians Liv.
Her kan den Bemærkning indskydes, at for
H. C. Andersen Jøderne øjensynligt har betegnet det
eksotiske Element i hans Digterliv, og at særlig den
jødiske Kvinde har udøvet en mærkelig Tiltrækning
paa ham som kunstnerisk Stof.
I Improvisatoren opdager den unge Officer Annunziata i
det romerske Ghetto i den gamle Jødes Hus; hun bringer
ham ypperlig Vin til Velkomst, og han betvivier
intet Øjeblik, at hun som hjemmevant der er Jødens
Datter, hvad hun øjensynligt ogsaa kun af ganske
udvortes Grunde ikke er gjort til i Bogen. De eneste
sydlandske Kvinder, Andersen nøjere havde kendt,
var jo Jødinder, og saaledes har han da benyttet en
jødisk ung Jomfru til Model, da det for ham gjaldt
om at male en Itali-enerinde.
I Kun en Spillemand vender det jødiske Interiør
tilbage, forflyttet fra Rom til Svendborg. I den
gamle, rige Jødes Hus med den smukke Have vokser
Datterdatteren Naomi op. Først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
