Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Andersen
99
Intet havde at tabe, gik til Kongen og
bragte Sandheden, for Dagen.
Den som Dig raader til at være tavs imod din Ven,
Vil kunne trygt og uden Vidner narre Dig.
En løjerlig og tilmed en meget slet bevist Moral
af denne ypperlige Historie. Andersen overspringer
Moralen, fjærner med nænsom Haand den tunge Lære, der
trykker Fortællingen over til en Side, hvor dens sande
Midtpunkt ikke ligger, og fortæller nu med dramatisk
Liv i Samtaleform sit fortrinligste Æventyr om den
forfængelige Kejser, ham, om hvem man i Byen sagde:
«Kejseren er i Klædeskabet.^
Andersen bringer os Fortællingen ganske nær. Der
gives ingen Sag, hvis Tilværelse man ikke vover
at benægte af Frygt for at holdes for Bastard; men
der gives mangen, om hvilken man ikke vover at sige
Sandhed af Fejghed, at Frygt for at handle anderledes
end «de Andre», af Rædsel for at synes dum. Og denne
Historie er evig ny, uden Ende. Den har sin alvorlige,
men den har netop ved sin Uendelighed sin humoristiske
Side: <Han har jo ikke Noget paa!» raabte tilsidst
hele Folket. Og det krøb i Kejseren, thi han syntes,
de havde Ret; men han tænkte som saa: «Nu maa jeg
holde Processionen ud.» Og saa holdt han sig endnu
stoltere, og Kammerherrerne gik og bar paa Slæbet,
som der slet ikke var.» Det er Andersen, som har
gjort Fortællingen komisk.
Dog, vi kan komme hans Fortællemaade nærmere endnu;
vi saa’ ham genfremstille et fremmed Æventyr; vi kan
se ham omarbejde sine egne Forsøg. 1830 udgav Andersen
i et Bind Digte Dødningen, et fynsk Folke-Æventyr,
det samme, som han senere omskrev under Navn af
Rejsekammeraten. Fortællingen er i sin første Form
dannet og værdig. Den begynder saaledes: «Omtrent en
Mil fra Bogense linder man paa Marken i Nærheden af
Elvedgaard en ved sin Størrelse mærkværdig Hvidtjørn,
der kan ses fra selve den jyske Kyst.» Her er smukke
og landskabsmalende Naturbeskrivelser; her er en
færdig Forfattermanér. «Den første Nat indlogerede han
sig i en Høstak paa Marken og sov der som en persisk
Fyrste i sit straalende Sovekammer.» En persisk
Fyrste! det forstaas ikke af et Barn. Lad os hellere
sætte i Stedet: «Den første Nat maatte han lægge
sig til at sove i en Høstak paa Marken, anden Seng
havde han
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
