Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Andersen
111
Lidelser har ikke forfinet et saadant Barns Ansigt,
ja undertiden gjort Trækkene nervøse og Finheden
gammelklog! Med Dyrene er det anderledes. Se
til Svanen, Hønen, Katten! de spiser, sover,
lever, drømmer uforstyrrede som for Aartusinder
siden. Barnets Egenkærlighed staar i Strid med dets
Ideal. Vi, som søger det Ubevidste, det Naive, vi
stiger gerne den Trappe ned, som fører til den Egn,
hvor Ansvaret ophører og Angeren og Bestræbelsen og
Lidenskaben, hvor Intet af alt dette findes uden ved
en Under-skydelse, som vi er os halvt bevidste, og
som derfor berøver Deltagelsen dens Braad. En Digter,
der som Andersen saa ugerne ser det Grusomme og Raa
i dets Nøgenhed under Øjne, og paa hvem det virker
saa stærkt, at han ikke vover at fortælle det,
men hundrede Gange i sine Værker stanser foran en
Misgerning eller en Udaad med det pigeagtige Udbrud:
«Vi taaler ikke at tænke derpaa,» en saadan Digter
føler sig beroliget og tilpas i en Verden, hvor Alt,
hvad der ser ud som Egenkærlighed, Vold, Raahed,
Lavhed og Forfølgelse, kun i uegenlig Forstand kan
benævnes saaledes!
Højst betegnende er det nu, at saagodtsom alle de
i Andersens Æventyr forekommende Dyr er tamme Dyr,
Husdyr. Det er for det Første et Kendemærke paa den
samme Stræben mod Idyllen, der gør, at næsten alle
hans Børn er saa artige. Det er dernæst et Vidnesbyrd
om hans Naturtroskab, der bevirker, at han ikke
gerne skildrer, hvad han ikke kender tilbunds. Det
letter endelig den Anvendelse, her gøres af Dyrene;
thi Husdyrene er ikke mere rene Naturfrembringelser,
minder dels ved Idéforbindelser om meget Menneskeligt,
og har dels ved den megen menneskelige Omgang og
Kultur faaet noget Menneskeligt ved sig, der i høj
Grad understøtter og fremmer Personliggørelsen. Disse
Katte og Høns, disse Ænder og Kalkuner, disse
Storke og Svaner, disse Mus og hint unævnelige
Insekt <med Frøkenblod i sig» frembyder mangfoldige
Tilknytningspunkter for Æventyret. De omgaas allerede
Menneskene, de mangler kun et tydelig skelneligt Mæle,
og der er Mennesker med skelneligt Mæle, der ikke er
dem værd og ikke fortjener deres Mæle. Lad os da give
Dyrene Talen og optage dem iblandt os.
Paa den næsten udelukkende Indskrænkning til
Husdyrene beror en dobbelt Side af Æventyrenes
Ejendommelighed. For det Første den betegnende Følge,
at Andersens Dyr, hvad de end forresten er, aldrig
er dyriske, aldrig raa. De har af Fejl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
