Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Fr. Paludan-Muller
heden af de Resultater, han i Kraft af sin
Livserfaring og Menneskekundskab altid havde paa rede
Haand. De var ikke Vidnesbyrd om noget lyst Livssyn.
Jeg husker f, Eks. en Dag, da jeg overbragte
ham et Eksemplar af min første Bog, et lille
Stridsskrift. «Tak. Det skal være mig kært at læse
Bogen, naar vil De have den igen?» - «Jeg beder Dem
beholde den.» - «De vil forære mig den. O Uskyld! han
bringer selv Folk sine Bøger. Giver De den ogsaa
til andre end mig? .... Til Deres Venner og nærmere
Bekendte? Naa, tro mig, det vil De ikke længe blive
ved med. Det gør man kun, naar man er meget ung.»
I hin Tid vakte en saadan Ytring Modstand hos mig
omtrent paa samme Maade som den kolde og blodige
Ironi i Adam Homo dengang gjorde det; senere lærte
jeg bedre at forstaa den Frihed for Illusioner og
den Afsluttet-hed, som laa bagved.
Jeg husker en anden Gang, da denne mistænksomme
Bitterhed ligeledes gjorde et stærkt Indtryk paa mig,
fordi den Saarede mig. Det var paa Paludan-Mullers
Fødselsdag 1867. Jeg var et Par Dage forud kommen hjem
fra Paris, hvor jeg havde tilbragt et Fjerdingaar, og
en af mine første Veje var den op til Digteren for at
ønske ham til Lykke. Der var ikke ganske faa Gæster,
især ældre Damer tilstede. Efter at jeg nogenlunde
havde maattet gøre Rede for mit Indtryk af Paris,
faldt Ordene saaledes: «Nu bliver De her da for
det første indtil videre?» - «Nej, svarede jeg, jeg
tænker paa at vende hurtigt tilbage til Paris for
at se Verdensudstillingen; nogle italienske Damer,
i hvis Hus jeg er kommen meget, har opfordret mig til
at bo hos . dem nogen Tid.» - «Det maa De ikke gøre,
sagde Paludan-Muller heftigt, nej bliv nu herb -
«Men hvorfor skulde jeg ikke rejse?» - «Rent ud sagt,
fordi De er for god til at hænge i Halen paa nogle
italienske Damer.» - «Hvilke Udtryk De dog bruger! jeg
kan forsikre Dem, at disse Damer er fuldstændigt
ulastelige og kun har vist mig en Opmærksomhed og et
Venskab, som jeg paaskønner.» - «Nej! nej! nej! jeg
siger ikke noget derom, jeg siger kun, at De skal ikke
give Dem af med saadan nogle Italienerinder. Brug
Deres Tid og Deres Evner til hele Forhold; det skal
man; man skal saa, hvor man selv kommer til at høste;
man skal bruge sin Tid til Fordel for sin Moder,
sin Søster, sin Kone o. s. v. i hele Forhold, det
andet er bare spildt Tid.» Han sagde dette med megen
Alvor og paa en underlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
