Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Søren
Kierkegaard
«Granitformationen», den nuværende Fløse- og
Tørveformation. Kort sagt, lian fremtræder som en
Forherliger af den nys forgangne Tid (laudator
temporis actt), som en Foragter af sin egen,
og der er her, som i hans første Bladartikler,
ingen Spotte-glose saa haanlig, at han ikke tror
sig berettiget til at vende den mod dem, som hvis
Modstander han optræder. Heiberg og Poul Møller,
Datidens Aandsaristokrater, havde allerede anslaaet
denne Tone; deres unge Lærling overbyder dem.
Her øjnes straks ved Begyndelsen af Kierkegaards Bane
en Side af hans Væsen, der har sin Betydning for hans
Udviklingshistorie. Han var trods al sin Stræben efter
at nærme sig det kristelige Kærlighedsideal ingen
human Natur; han besad ikke de store kritiske Aanders
alsidige Humanitet, ikke blot ikke Stuart Mill’s,
men end ikke Sibberns. Han var med al sin overlegne
Virtuositet i at filosofere over ethvertsomhelst
Tema ingen filosofisk prøvende Natur, ikke paa
sin Post mod Fordomme, mod Ubillighed, mod for
hastig Fordømmen. Han havde med Hegel-ianismens
Kunstudtryk tilegnet sig en god Del af dens
Tone. Atter her maa man udraabe: hvilken Ulykke,
at vor hele Kulturudvikling var saaledes forberedt,
at han med disse Anlæg var udelukket fra enhver
Paavirkning fra England og henvist til lutter tyske
Indtryk! Intet vilde have været mere heldbringende
for ham end en grundig Dukkert ned i den engelske
Erfarings-Filosofi; thi medens den Erkendelseslære,
der gaar ud fra Fornuftideer, fører til Fordom, leder
den, som bygger paa Erfaring, til uhildet Prøven. Nu
gik han ud fra et stort forudfattet idealt Begreb om
det Skønne eller Rette, saa’ med Lethed og Skarphed
Afvigelserne fra Idealet og nedsablede dem med Latter
og Spot uden noget alvorligt Forsøg paa at se Sagen
fra Modstanderens Synspunkt.
Efter en Indledning af det betegnede angribende
Indhold naaer Kierkegaard da til Bogens egenlige
Genstand, Afstraffelsen af Synderen Andersen, der har
begaaet Kun. en Spillemand! Det synes et besynderligt
Spil af Skæbnen, at Kierkegaard saaledes ved sin
første Optræden skulde tage Stilling overfor en
ham saa ulig Repræsentant for det samme Slægtled -
den ene Samtidens mest indadvendte, den anden dens
mest naive Forfatter, den ene hvem et saa stort om
end stedligt begrænset Ry, den anden hvem en over
den gamle og nye Verden saa udbredt Berømmelse var
forbeholdt! Hvad Lyst eller Ære kunde Kierkegaard vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
