Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Søren
Kierkegaard
holder jeg dem indesluttede i min Personligheds
Bjerg».» Men Stemningen selv har derfor ingen
\7irkelighed for Ironikeren og han giver kun sjældent
sin Stemning Luft uden i Modsætningens Form. Hans Sorg
skjuler sig i Spøgs fornemme Forklædning, hans Glæde
er indhyllet i Klagesuk. Saaledes er det i Enten-Eller
Æstetikerens Omkvæd, at Livet er en Maskerade, og
saaledes er det ham et uudtømmeligt Stof til Moro,
at det ikke er lykkedes Nogen at kende ham. En
kælen Hyrdinde rækker han smægtende Haanden og er i
samme Nu maskeret i al mulig Hyrdestils-Følsomhed; en
ærværdig gejstlig Fader bedrager han med et Broderkys
o. s. v. og hvad endelig Sorg og Glæde angaar, er
det hans Yndlingsudtryk at den Ulykkeligste er den
Lykkeligste/’5)
Idet Ironikerens Liv nu saaledes opløser sig i
vekslende Stemninger bliver efter Kierkegaards
Fremstilling i Disputatsen Kedsommelighed den eneste
Sammenhæng, Ironikeren har i sit Liv, Kedsomheden-
«denne indholdsløse Evighed, denne nydelses-løse
Salighed, denne overfladiske Dybde, denne hungrige
Over-mæthed».**) I Overensstemmelse hermed staar det,
at Æstetikeren i Enten-Eller, hin etisk neutrale
Asa-Loke, skriver sin Afhandling Vekseldriften for at
give Husraad mod den Kedsommelighed, med hvilken efter
hans Opfattelse alle Mennesker er befængte. Det var
naturligt, at de romantiske Ironikere havde saa travlt
med Kedsomheden, dens Væsen og dens Overvindelse; thi
den stod i et bestemt Forhold til deres Idealer. De
sværmede for det Skønne, der bringer os til at glemme
Tiden og efter deres Begrebsbestemmelse ’ hensatte
os i Evigheden og meddelte os en Foregriben af det
salige Liv (Poul Møller). Modsætningen hertil er den
Tilstand, hvor Anskuelsens Tomhed bliver saa stor,
at vi agter paa Tiden som Tid, føler den rene Tids
Indholdsløshed. De havde til deres Yndlingsstikord det
evige Øjeblik, det vil sige Uendeligheden opfattet
indenfor Nuet som Fylde. Modsætningen hertil er den
Tilstand, hvor Uendeligheden opfattes indenfor Nuet
som Tomhed, og det sker netop under Kedsomheden,
under den uendelige Kedsommelighed. Det var mod den
at de, som Æstetikeren i Enten-Eller, anbefalede den
geniale Lediggang som Modgift. **»)
*) Enten-Eller 2den Udg. II. 112, 113, 165
cfr. I. 149. **) Om Begrebet Ironi 303. ***)
Smlgn. Hovedstrømninger IL, hvor Forholdet mellem
Enten-Eller
og den romantiske Skole berøres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
