Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
305
Føde ved Haanden, at Barnet ikke skal omkomme.
Held den, der har den stærkere Føde ved Haanden!»
Og hvis der behøvedes noget yderligere Bevis for
hvad det .er for en Ofring, for en Prøvelse og for
et Bedrag, der ligger bagved denne Fremstilling af
Isaks Ofring, Abrahams Prøvelse og Abrahams kun
tænkte Bedrag, da er de Bidrag til Belysning af
Abrahams Pligtsammenstød som Forfatteren giver,
højmælede .nok: tre Tilfælde af Dobbeltpligt, der
opstaar før et Bryllup*).
Det første er en græsk Anekdot: Brudgommen, hvem
Spaa-præsterne forudsiger en Ulykke, der vil have sin
Oprindelse af hans Giftermaal, forandrer pludselig
sin Plan i det afgørende Øjeblik, da han kommer for
at hente Bruden.
«Hvad skal han nu gøre? Tie og holde Bryllup;
da er det med det Ansvar at drage Ulykken ned
over sin Elskedes Hoved. Tie og lade være med at
holde Bryllup! »I saa Fald maa han gaa, ind i en
Mystifikation, hvorved han tilintetgør sig selv i sit
Forhold til hende.» Eller skal han tale? Ja han bør
det, hvis han kan. Men sæt nu at han ikke kan tale,
det vil sige ikke gøre sig forstaaelig, selv om
han taler? sæt at Himlens Vilje ikke er bleven ham
offenlig forkyndt gennem en Spaapræst, men privat er
kommen til hans Kundskab - saa er vi ved Paradokset,
ved Abraham, da kunde han ikke tale, om han end nok
saa gerne vilde.
Det andet Bidrag er et nordisk Sagn: Sagnet om Agnete
.og Havmanden. Havmanden er en Forfører, som Agnetes
Uskyld har besejret. Det at han er Havmand ^betegner
en menneskelig Præeksistens, i hvis Konsekvens
hans Liv er hil-det»**). Han véd, at Agnete elsker
ham. Kunde han fravriste hende denne Kærlighed, da
var hun paa en Maade frelst. Men hvorledes? Til den
Indbildning, at en aabenhjertig Tilstaaelse skulde
vække hendes Afsky, er Havmanden for forstandig. Han
vil da se at hidse alle mørke Lidenskaber i hende,
haane hende, spotte hende, gøre hendes Kærlighed til
en Latterlighed, om muligt ægge hendes Stolthed. Han
vil da ikke skaane sig selv for nogen Kval. Ved
Hjælp af det Dæmoniske vil altsaa Havmanden være
den Enkelte, der som den Enkelte er højere end det
Almene. Det at han staar udenfor Pligtens almindelige
*) Frygt og Bæven 2den Udg. 88
ff. **) Frygt og Bæven 2den Udg. 96
ff. SG. Brandes: Samlede Skrifter. II.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
