Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
337
en Udtalelse, som man let forstaar i en saadan
lialvpietistisk Digters ,Mund, men som man kunde
undres over at en Aand som Kierkegaard gaar ud
fra. Ser man imidlertid rigtigt paa disse Ord, da
opdager man et af de dybeste Grundtræk i Kierkegaards
Forfatterskab.
Hans Udgangspunkt er, at Fornuften er døbt. De
utallige fine Undersøgelser og Begrebsopløsninger,
der ligger bagved hans uden Overdrivelse umaadelige
Livsværk, er ikke udførte forud-sætningsløst eller
fordomsfrit. Intet Ord formaaede jo ogsaa i den Grad
at udæske Kierkegaards undertiden vittige, undertiden
næsten platte Spot og Haan, som Filosofernes store
Grundsætning: Man bør tvivle om Alt. Den Fornuft,
som lier prøver, er en døbt Fornuft, døbt med Ild,
men døbt - det er en Fornuft, som forud har aflagt
et Løfte med Hensyn til de Resultater, hvortil den
vil komme, og som selvfølgelig ikke kommer til
ti
andet Resultat. Den véd, ligesom Skoledrengen, der
har kigget i Lærerens Regnebog, det Tal, der skal
komme ud, inden den begynder Regnestykket, og faar
det derfor ud af enhversomhelst Regning. Det nye
Testamente, opfattet som Rettroenheden læser det,
er Regnebogen, hvori alle Opgavers sande Løsning er
given.
Som ret vel bekendt, er hos andre Landes store og
vejvisende Aander i dette Aarhundrede dette ganske
anderledes: hos Littré og George Sand, hos Goethe
og Hegel, hos Shelley og Stuart Mill er Fornuften
udøbt. Til Gengæld er hos dem Lidenskaberne døbte. De
iblandt dem, der skildrer Lidenskaberne digterisk,
lader dem vel nu og da komme til Orde i hele deres
oprindelige Vildskab, men ikke et helt Kunstværk
igennem, i Reglen er de mildnede, adlede, spændte
for Aandens Triumfvogn som vælige, men lydige Heste.
Lige modsat hos Kierkegaard. Som Fornuften hos ham
er døbt, er Lidenskaberne i hans Skildringer udøbte,
og dette giver dem af hans Frembringelser, i hvilke
han fremstiller den «æstetiske » Tilværelseskres,
Nydelseslivet, Kvinden som Genstand for Mandens
Attraa, et saa særegent Præg. Det mest bekendte
af disse Skrifter er det, i hvilket første Del af
Enten-E Iler naaer sit Højdepunkt, Forførerens Dagbog,
og til det slutter sig første Afdeling af Stadierne:
In vino veritas. Det er to Mesterværker af høj Rang,
men to uhyggelige, foruroligende Mesterværker. Vakte
det uforlignelige Drikkegilde i Stadierne paa Grund af
Læseverdenens Sløvhed liden eller ingen Opmærksomhed,
da Bogen
G. Brandes: Samlede Skrifter. Il
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
