Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Søren
Kierkegaard
Der udviklede sig hurtigt hos ham det Had til Natur
og Natur udvikling, som Kærligheden til det Paradokse
og Naturstridige avler. Mest ejendommeligt røber
dette Had sig i den dogmatiske Afhandling Begrebet
Angest. Her optræder Kierkegaard som den rene Joseph
de Maistre, kun udrustet med en Skarpsindighed og
en Iagttagelsesevne overfor sjælelige Tilstande,
for hvilken de Maistre staar langt tilbage. Midt
under dybsindige, sjælekyndige Udviklinger falder
de største dogmatiske Ufordøjelig-heder som Klatter
fra hans Pen. Han afgør her, at Nedstamning fra flere
Menneskepar er umulig, at Sproget har en overnaturlig
Oprindelse, at Døden er Straf for Synd, at ved
Fortæreisen at Kundskabens Frugt «kom Differensen
mellem Godt og Ondt ind i Verden, men tillige den
seksuelle Forskellighed som Drift» *{2det Oplag
75). Ja han spotter over, at man i vore Dage «bliver
sentimental og følsom» ved Tanken om, at man ikke
mere har Hekseprocesser eller Inkvisitionens Baal og
Brand. Den Medlidenhed med Sjælen, den Vilje til at
sikre dens Frelse ved alle Midler, som afstedkom hine
strenge Forholdsregler, synes ham langt værdigere,
etisk «af en bedre Bonitet» end < vor oplyste Tids*
Medlidenhed med Ofrenes Lidelser, og han lovpriser
Augustinus, fordi han endnu var altfor ubekendt
med den moderne Tids Taalsomhedsbegreb til at nære
saa slap en Følelse. «Var det ikke Augustinus, der
anbefalede Straffe, ja Livsstraffe mod Kættere? Mon
han manglede Medlidenhed eller mon hans Adfærds
Forskellighed fra vor Tids ikke snarere laa deri,
at hans Medlidenhed ikke havde gjort ham fejg?» og
han sammenligner vor Tids Uvilje mod en Kirke, der
besidder og bruger kætterdømmende Magt, med Frygten
for «at lade sig skære og brænde af Lægen», naar det
gælder om at blive helbredet. (Begrebet Angest 126
ff.)
Det undrer En ikke, at den, der kunde gaa saa vidt
som til at finde Kætterbaal ærværdige, maatte nære en
stedse stigende Uvilje mod Naturvidenskaben, der da
ogsaa forekom Kierkegaard at være «den allerfadeste»
Videnskab af alle. Ikke uden Grund skriver han med
udhævede Bogstaver i sin Dagbog: Al Fordærvelse vil
tilsidst komme fra Naturvidenskaberne, al Fordærvelse
nemlig for hans Aabenbaringstro. Mikroskopets
Opdagelse sætter ham i en Tilstand af krampagtig
Forbitrelse: «Naar man betragter Mikroskopets
Opdagelse som "lidt Morskab, lidt Tidsfordriv, kan
det være godt nok, men som Alvor er det [hvad tror
man: dumt?]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
